Dermed fik DR stoppet de seneste par års nedgang i seertallet til Dansk Melodi Grand Prix. Men ikke nok med de mange seere, så vurderede seerne også Dansk Melodi Grand Prix 2013 rigtig godt. Programmet får en rating på 4.0 (5.0 er højest og bedst). Dansk Melodi Grand Prix 2013 blev ugens 5 mest sete program, kun overgået af de danske kampe i VM i herrehåndbold.
2013: 1.785.000 - I år var det et "Grand Prix Classic", vi ville holde, og der skulle være mere fest og sceneshow. Det har vist sig at være helt rigtigt. Førhen har vi været bange for at drukne musikken i sceneshow og konfetti, men det gør det ikke. Det er stadig musikken, der er i centrum, selvom der er meget mere at kigge på. Og det er også den vej, vi vil gå fremover, fortæller underholdningschefen. DR regner også med høje seertal, når Emmelie de Forest skal dyste mod 38 andre nationer i Eurovisionens Grand Prix i Malmø til maj. - Eurovision vil sætte præg på København, så interessen vil være stor for det internationale Melodi Grand Prix i år, forventer Jan Lagermand Lundme. DR og pladeselskabet Sony begyndte allerede forberedelserne til Malmø søndag. - Det vigtigste er, at få Emmelie til at holde fast i sig selv midt i det store maskineri, som Eurovision er. Hun er så meget sig selv, og vi skal ikke gøre hende til noget, hun ikke er. Kunsten bliver ikke at gøre for meget, for vi tror, at mange europæere også vil kunne lide Emmelie, præcis som hun er, siger Jan Lagermand Lundme.
|