ESC 2013 - Nyheder
Unser Song für Malmö
Tolv sange dyster om den tyske billet til Malmø
I aften i Tyskland: 'Unser Song für Malmö'
Dato: 14.02.2013
Kilde: eurovision.tv/


Unser Song für Malmö
Tyskland er tilbage ved et traditionelt melodi grandprix når de torsdag aften afholder 'Unser Song für Malmö', hvor 12 artister eller grupper møder op med hver én sang til bedømmelse af en tysk fagjury og de tyske tv-seere. Vinderen får den tyske billet til Malmø i maj måned.

Efter tre år med 'tyske talenter', der gav Tyskland en førsteplads, en ottendeplads og en tiendeplads i Eurovision Song Contest, er vores sydlige nabo tilbage til en mere traditionel udgave af det tyske grandprix, med én finaleaften og én ny sang fra hver artist. I alt tolv sange er der blevet plads til.

Det tyske finaleshow løber af stabelen i aften klokken 20:15. Det sendes live fra TUI Arena i Hannover med Anke Engelke som vært. Og du kan følge showet live på ARD samt på eurovision.tv.

Klik på titel for at se video...

Betty Dittrich 1. Ben Ivory - The Righteous Ones
2. Betty Dittrich - Lalala
3. Blitzkids mvt. - Heart On The Line
4. Cascada - Glorious
5. Finn Martin - Change
6. LaBrassBanda - Nackert
7. Mobilée - Little Sister
8. Mia Diekow - Lieblingslied
9. Nica & Joe - Elevated
10. Die Priester &. Mojca Erdmann - Ave Maris Stella
11. Saint Lu - Craving
12. Söhne Mannheims - One Love

Vinderen kåres efter en afstemning, hvor tre forskellige 'elementer' indgår. En online-afstemning, der har løbet fra den 7. februar, tæller for én tredjedel, tv-seernes sms-stemmer der indløber under showet tæller for en anden tredjedel og en tysk fagjury tæller så for den tredje og sidste tredjedel. Fagjuryen består af Tim Bendzko, Roman Lob, Anna Loos, Mary Roos og Peter Urban.

Du kan stemme med i online-afstemningen indtil klokken 20:00 via den officielle afstemningsside her...

Unser Song für Malmö

Links: Tyskland

Opdateret den 14.2.2013