Som afslutning på den sidste af de tre gennemspilninger som de kunne nå i den halve time, hvert land havde til rådighed, fik vi hele 'den tyrkiske musik' med et afsluttende vandfald af ild, der dannede en effektfuld afslutning på Emmelies prøve. Her er en lille smagsprøve fra eurovision.tv, der som de eneste måtte filme og fotografere under de første lydprøver.
Til dr.dk/grandprix udtalte Emmelie efter prøverne: - Der er lidt flere kameragange at holde styr på, end jeg havde regnet med - så skal man kigge i det kamera, og så i det andet og det tredje. Det var der ikke så meget af i Herning. Men der er heldigvis flere prøver. Ellers var det den ukrainske lydprøve, der tiltrak sig den store opmærksomhed i det interimmistiske pressecenteret i EuroClub, hvor pressefolk og fans fra hele Europa samles for at overvære dagens prøver. Og det skyldes at Zlata i starten af sangen 'Gravity' bliver båret ind på scenen og placeret på en 'sten' af en gigantisk mand på omkring to en halv meter. Formålet med dette står hen i det uvisse, og alle i EuroClubs forevisningsrum brød nærmest sammen i grin, da kæmpen vraltede ind på scenen med den ukrainske sangerinde i armene.
I dag tirsdag fortsætter lydprøverne fra Malmø Arena, hvor de sidste ottes lande fra den første semifinale er i ilden. Se hele programmet her...
Opdateret den 7.5.2013 |