ESC 2014 - Nyheder
Robin Stjernberg
Mindst 20% af bidrag skal have kvindelige sangskrivere
Kønskvotering i Melodifestivalen 2014
Dato: 21. juni 2013
Kilde: svt.se/melodifestivalen


Robin vandt Melodifestivalen 2013
SVT har frigivet reglerne for deltagelse i det svenske grandprix, Melodifestivalen 2014, hvorfra vinderen naturligvis bliver Sveriges repræsentant i Eurovision Song Contest 2014 på dansk grund. En af reglerne er overraskende en kønskvotering, der skal sikre flere kvinder deltagelse som sangskrivere.

Det er med baggrund i, at 20% af medlemmerne i brancheforeningen STIM er kvinder, at SVT har besluttet at indføre kønskvotering i Melodifestivalen. Det betyder at den jury, der udvælger 15 bidrag fra de indsendte bidrag, skal sikre at 20% af de udvalgte bidrag er med kvindelige sangskrivere.

Ellers er der ikke de store ændringer i proceduren omkring Melodifstivalen, der igen i år får deltagelse af i alt 32 bidrag.

Som nævnt udvælges 15 bidrag blandt de indsendte sange til 'Den ordinære konkurrence'. Derudover udpeges ét bidrag blandt 'Allmänhetens tävling', der udgøres af sangskrivere der ikke tidligere har fået udgivet værker.

De sidste 16 bidrag bliver som sidste år fra specielt indbudte artister; det ene af disse bidrag skal fremføres af vinderen af 'Svensktoppen Nästa 2013', der findes i løbet af efteråret.

Der åbnes for indsendelse af bidrag via SVT's hjemmeside i perioden 3.-18. september

Links: Sverige

Opdateret den 21.6.2013