Finsk fjernsyn, YLE, har offentliggjort nogle af deres planer for 2014, hvor man endnu engang vil afholde lokale Melodi Grand Prix under titlen Uuden Musiikin Kilpailu. UMK er åben for alle musikere uanset musik genre, og der er som sagt frist til den 16. september til at komponere og indsende passende bidrag. Herefter vil en jury udpege 12 bidrag. Disse vil deltage i en række tv transmiterede udsendelser og shows inden otte af dem vil være klar til finalen i februar måned. Vinderen udpeges via et mix af jury- og seer-stemmer. Ifølge YLE vil de deltagende artister og sangskrivere i UMK blive tilbudt omfattende omtale og radio-tid samt muligheder for koncerter og internationale kontakter. Og vinderen vil naturligvis få chancen for at optræde for over 100 millioner tv-seere i hele verden. Læs om sidste års deltagere i UMK her... For de finsk-kyndige er der mulighed for at læse mere her...
Links: Finland Opdateret den 10.7.2013 |