ESC 2014 - Nyheder
|
|
Albanien vælger 16 bidrag og flytter finaledatoen To tidligere vindere gør et nyt forsøg
Dato: 16. november 2013
Kilde: esctoday.com
To tidligere albanske vindere prøver lykken
|
Den albanske tv-station RTSH har besluttet at flytte datoerne for den årlige Festivali i Këngës fra før jul til mellem jul og nytår; nu bliver finalen afholdt den 28. december. Samtidig har man løftet sløret for de 16 bidrag der skal dyste om at repræsentere Albanien i Eurovision Song Contest 2014 i København.
I den oprindelige udmelding fra RTSH var Festivali i Këngës sat til at blive afviklet den 20.-22. december, men nu har man rykket det en lille uges tid så finalen afholdes den 28. december efter to foregående semifinaler den 26. og 27. december.
Læs også: RTSH åbner for bidrag i Albanien
Der er samtidig sat navn på 16 bidrag, der skal dyste i festivalen, hvor vinderen som sædvanlig vil repræsentere Albanien i Eurovision Song Contest 2014 i København.
01. Ti mungon - Marjeta Billo
02. Zemërimi i një nate - Herciana Matmuja
03. Jeta në orën 4 - Orges Toce
04. Jam larg - Besiana Mehmeti and Shkodran Tolaj
05. Grua - Sajmir Braho
06. Nuk e di - Renis Gjoka
07. Natë e pare - Venera Lumani and Lindi Islami
08. Një ditë shprese - Frederik Ndoci
09. Në zemër - Rezarta Smaja
10. Mikja ime - Blerina Braka
11. Me ty - Klodian Kacani
12. Kur qielli qan - Xhejn & Enxhi Kumrija
13. Kthehu - Luiz Ejlli
14. Princesha - Lynx
15. Vetëm për ty - Saviana Verdha and Edmond Mancaku
16. Ëndërrat janë ëndërra - Xhejsi Jorgaqi
På listen vil man nikke genkendende til to tidligere vindere af konkurrencen. Frederik Ndoci repræsenterede således Albanien i ESC 2007 med sangen 'Hear my Plea' mens Luiz Ejlli året forinden deltog med 'Zjarr e ftohte'. Ingen af de to klarede kvalifikationen til finalen.
På listen genkender man også et par navne fra sidste års festival, nemlig gruppen Lynx, Herciana Matmuja samt søstrene Xhejn & Enxhi Kumrija.
Albanien har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden debuten i 2004. Den bedste placering opnåede man i 2012, hvor Rona Nishliu blev nummer fem med 'Suus'. Senest måtte Adrian & Bledar skuffende nøjes med en 15. plads i semifinalen i Malmö med rocknummeret 'Identitet'.
Links:
Albanien
Opdateret den 17.11.2013