ESC 2014 - Nyheder
RTÉ Late Late Show
RTÉ prøver med uændret koncept før København 2014
Irland sætter navn på årets fem mentorer
Dato: 17. november 2013
Kilde: rte.ie


Late Late Show Eurovision den 28. februar
Når man har vundet Eurovision syv gange kan man ikke være tilfreds med at blive sidst i finalen. Det gjorde Irland i Malmö, men det får alligevel ikke RTÉ til at ændre på konceptet inden næste års Eurovision i København. Fem mentorer vælger fem artister, og vinderen repræsenterer den grønne ø i København. Der er finale den 28. februar.

Den irske tv-station RTÉ har meldt ud, at man, trods den skuffende sidsteplads til Ryan Dolan og sangen 'Only Love Survives', vil finde det irske bidrag til næste års konkurrence i København efter samme koncept som de foregående år. Der er derefter sat navn på de fem mentorer, der har til opgave at finde frem til de fem nationale finalister:

Guitarist Billy McGuinness
Sanger og sangskriver Hazel Kaneswaran
Radiovært Cormac Battle
Band manager Valerie Roe
Tour manager Mark Murphy

De fem mentorer har frist til den 3. januar til at finde hver deres artist og sang; og derefter har de frist til den 3. februar til at indlevere en gennemproduceret udgave af deres bidrag til RTÉ.

Fredag den 28. februar vil de fem bidrag blive præsenteret i en special Eurovision udgave af det ugentlige 'Late Late Show', der har Ryan Tubridy som vært. Det irske bidrag vil blive fundet efter en afstemning, hvor både tv-seernes sms-stemmer og stemmerne fra en række regionale juryer vil indgå.

RTÉ's Eurovision koordinator Michael Kealy udtaler til rte.ie: "RTÉ ønsker endnu engang at tilbyde den irske befolkning indflydelse på hvem der srepræsentere Irland i Eurovision 2014. Vi synes at sidste års mentor proces var en stor succes der mundede ud i fem stærke bidrag der hver især sagtens kunne have repræsenteret Irland med ære."

Han fortsætter: "Dette års mentorer repræsenterer en bred vifte af ekspertice og talent, og vi er overbevist om at de artister og sange de finder frem til vil give en rigtig spændende og energisk Eurosong finale den 28. februar."

Irland fik en skuffende og egentlig uretfærdig sidsteplads i dette års finale

Links: Irland

Opdateret den 17.11.2013