ESC 2014 - Nyheder
Emmelie de Forest
Albaniens bidrag findes som altid mellem jul og nytår
Emmelie gæster årets Festivali i Këngës
Dato: 24. december 2013
Kilde: oikotimes.com


Emmelie de Forest
Her hvor julefreden er ved at sænke sig over det ganske danske land er der anderledes travlhed i Albanien. Her skal man som sædvanen påbyder her mellem jul og nytår finde årets Eurovision bidrag. Og de albanske tv-seere får en ganske særlig gæst; den danske vinder af ESC 2013 vil nemlig dukke op som gæste-artist.

Det er den årlige Festivali i Këngës, der i år afholdes for 52. gang, der leverer det albanske bidrag til verdens største sang konkurrence. Festivalen afvikles over tre dage, den 26., 27. og 28. december, og i år består startfeltet af 16 bidrag. Vinderen udpeges af en 7 mand stor jury.

Showet starter kl. 20:45 med Marinela Meta, Xhesika Berberi og Enkel Demi som værter. Du kan følge med live på tvsh her...

De 16 bidrag præsenteres med otte ad gangen de første to dage, inden de alle 16 deltager i den store galla finale den 28. december. Startfeltet ser således ud, præsenteret i startrækkefølge:

Torsdag den 26. december:
01. Kthehu - Luiz Ejlli
02. Në zemër - Rezarta Smaja
03. Vetëm për ty - Saviana Verdha & Edmond Mancaku
04. Natë e pare - Venera Lumani & Lindi Islami
05. Kur qielli qan - Xhejn & Enxhi Kumrija
06. Nuk e di - Renis Gjoka
07. Grua - Sajmir Braho
08. Zemërimi i një nate - Herciana Matmuja

Fredag den 27. december:
01. Mikja ime - Blerina Braka
02. Ti mungon - Marjeta Billo
03. Ëndërrat janë - ëndërra Xhejsi Jorgaqi
04. Me ty - Klodian Kacani
05. Një ditë shprese - Frederik Ndoci
06. Jam larg - Besiana Mehmeti & Shkodran Tolaj
07. Jeta në orën 4 - Orges Toce
08. Princesha - Lynx

Festivali i KëngësBlandt artisterne skiller to navne sig ud på artister, der allerede én gang tidligere har vundet Festivali i Këngës og her repræsenteret Albanien i Eurovision Song Contest. Frederik Ndoci repræsenterede således Albanien i ESC 2007 med sangen 'Hear my Plea', mens Luiz Ejlli året forinden deltog med 'Zjarr e ftohte'. Ingen af de to klarede dog kvalifikationen til finalen.

På listen genkender man også et par navne fra sidste års festival, nemlig gruppen Lynx, Herciana Matmuja samt søstrene Xhejn & Enxhi Kumrija.

Og så vil den danske vinder fra Malmø, Emmelie de Forest, som sagt gæste den albanske festival. Det sker på finaleaftenen den 28. december, hvor Emmelie selvfølgelig diverterer med sin vindersang 'Only Teardrops'.

Festivalen bliver også gæstet af Elhaida Dani, der er en kendt albansk sangerinde, der ud over at vinde albansk Star Academy 2009 og Top Fest 9 i 2012, også blev vinder af talentkonkurrencen 'The Voice of Italy' i 2013. Hun har også deltaget i Festivali i Këngës flere gange.

Albanien har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden debuten i 2004. Den bedste placering opnåede man i 2012, hvor Rona Nishliu blev nummer fem med 'Suus'.

Senest måtte Adrian & Bledar skuffende nøjes med en 15. plads i semifinalen i Malmö med rocknummeret 'Identitet'.


Links: Albanien

Opdateret den 26.12.2013