ESC 2014 - Nyheder
|
|
Hvem skal repræsentere Litauen i København 2014? VIG Roses er ude af Eurovizijos 2014
Dato: 25. januar 2014
Kilde: esctoday.com
VIG Roses
|
Det litauiske tv-selskab LTR har haft så stor succes med det lokale grandprix Eurovizijos 2014, at man har udvidet med yderligere fire timers direkte tv show i jagten på det bidrag der skal repræsentere Litauen i Eurovision 2014. Det betyder at finalen skubbes til den 1. marts.
Lørdag fik vi så mulighed for at høre de otte artister synge de resterende udvalgte bidrag live.
1. Vaidas Baumila "Worlds Apart"
2. Monika Linkyte "It's All About A Boy"
3. Vilija Mataciunaite "You Found Me"
4. Martynas Kavaliauskas "New Beginning"
5. VIG Roses "Silent Tears"
6. Mia "Let's Share That Love Tonight (Map)"
7. Ieva Zasimauskaite "Blowing Out Cobwebs"
8. Justinas Lapatinskas "Is This The Way (You Want Me)"
Efter en afstemning, hvori indgik stemmer fra en litauisk jury og en international jury samt tv-seernes stemmer, måtte VIG Roses forlade showrækken. Sidste lørdag blev også Justinas Lapatinskas stemt ud af programmet.
De resterende seks artister vil næste lørdag fortsætte dysten om at repræsentere Litauen i Eurovision Song Contest 2014.
Det resterende program for 'Eurovizijos 2014' ser således ud:
01.02.2014 - Show 7
08.02.2014 - Show 8
15.02.2014 - Show 9
22.02.2014 - Show 10
01.03.2014 - Finale
Optakt
Syv artister ud af oprindelig 20 håbefulde kandidater er fortsat med i det litauiske grandprix, Eurovizijos 2014.
Læs mere: Justinas er ude af Eurovizijos 2014
Sidste lørdag fik vi de otte tilbageværende artisters version af halvdelen af de 16 bidrag, der er udvalgt til det litauiske grandprix. I aften får vi så præsenteret den anden halvdel af sangene.
Aftenens show sendes fra kl. 20:00 og kan følges på nettet her...
De syv tilbageværende artister er:
• Vilija Mataciunaite
• Vaidas Baumila
• VIG Roses
• Mia
• Martynas Kavaliauskas
• Monika Linkyte
• Ieva Zasimauskaite
Sidste lørdag blev Justinas Lapatinskas 'stemt ud' af Eurovizijos 2014. Han optræder dog alligevel i aftenens show, idet præsentationen af de 16 bidrag er optaget ved en tidligere lejlighed. Justinas vil dog ikke indgå i afstemningen, der vil ende med at yderligere én af artisterne må forlade showet.
Her kan du lytte til demo-versioner af de 16 bidrag i Litauen:
Den planlagte finale den 15. februar er udskudt til den 1. marts. Det skyldes at interessen for det litauisk grandprix har været så stor at man har bsluttet af give de litauiske tv-seere yderligere to aftener med 'Eurovizijos 2014'.
14 dage efter finalen, lørdag den 15. marts, vil LTR afholde en stor 'held og lykke koncert' for den endelige vinder. Her vil en lang række tidligere grandprix-stjerner deltage, ligesom LTR planlægger at invitere en række af dette års deltagere som gæste-artister.
Links:
Litauen
Opdateret den 25.1.2014