ESC 2014 - Nyheder
Peter Van de Veir og Eva Daeleman
Belgien fortsætter casting-program til Eurosong 2014
Næste fire semifinalister klar i Belgien
Dato: 9. februar 2014
Kilde: eurovision.tv


Peter Van de Veir og Eva Daeleman er værter
Søndag fortsatte den belgisk/flamske tv-station VRT/Één deres casting-program for at fremfinde unge talenter til det lokale melodi grand prix, Eurosong 2014. I alt tre casting-runder afvikles over tre uger, derefter tre delfinaler inden der er finale den 16. marts.

Ud af de 15 artister der søndag deltog i casting har fire kvalificeret sig til semifinalerne, der starter den 23. februar. Her vil de for første gang synge deres potientielle bidrag til Eurovision Song Contest. De fire artister er (med den sang de optrådte med nævnt i parantes):

92 pts * Petra (All Kinds of Everything)
89 pts * Yass (L'oiseau et l'enfant)
86 pts * Tisha (Dûm tek tek)
85 pts * Axeela (Believe)

Yderligere fire artister må en tur omkring en opsamlingsrunde næste søndag, hvorfra yderligere fire artister vil kvalificere sig til semifinalerne:

85 pts * Day One (Satellite)
84 pts * SIL (Where are you?)
83 pts * Bandits (Geef het op )
80 pts * Mr. Jones (Standing still )

Næste søndag er det så tid for den sidste casting, hvor der samles op på de otte artister der blev nr. 5-8 i de to indledende casting runder.


Optakt
VRT/Één havde opfordret alle interesserede unge talenter, der er interesseret i at repræsentere Belgien i Danmark i 2014, om at melde sig under fanerne senest den 7. oktober. Interesserede skulle indsende et lille videoklip, hvor de synger deres egen version af en af de mange sange, der de gennem tiderne har deltaget i Eurovision Song Contest.

I alt 30 artister har været indkaldt til at deltage i to casting-programmer, hvor deres talenter vil blive yderligere vurderet. Sidste søndag fik fire af disse artister udleveret adgangskort til Eurosong 2014, og i aften vil yderligere fire billetter blive udstedt. Hvem det bliver afgøres af tre eksperter, Bart Peeters, Piet Goddaer og Jef Martens. Ruslana (ESC vinder 2004) skulle også være med i juryen, men pga urolighederne i Ukraine er hun blevet hjemme. Der er fortsat håb om at hun deltager fra semifinalerne.

Læs mere: Fire artister klar til semifinalerne

Yderligere fire artister vil blive inviteret til en casting opsamling næste søndag.

Du kan se klip fra første casting her...

Alle programmerne har Peter Van de Veir og Eva Daeleman som værter. Aftenens show starter klokken 20:30. Der er desværre ikke mulighed for at følge det live på nettet.

Her er de femten artister der deltager i castingen i dag:

• Soulbrothers
• Mr. Jones
• SIL
• Aelia
• Tisha Cyrus
• Petra
• Bandits
• Axeela
• Manuel Palomo
• Yass
• Maureen
• Bastien
• Andrei Lugovski
• Dina Rodrigues
• Day One

I aften vil der blive luftet et par danske bidrag i castingen. Bastien vil synge den danske vinder fra 2000 Fly on the Wings of Love og Andrei Lugovski vil optræde med det danske bidrag fra 2010 In a Moment like This.

Det samlede program for Eurosong 2014 ser således ud:

• 02/02: Casting I
• 09/02: Casting II
• 16/02: Casting opsamling
• 23/02: Semi-finale 1
• 02/03: Semi-finale 2
• 09/03: Semi-finale 3
• 16/03: Finale

Belgien debuterede i Eurovision Song Contest helt tilbage i 1956 og har vundet konkurrencen en enkelt gang, nemlig i 1986 med Sandra Kim’s J’aime la vie. Senest blev Roberto Bellarosa nummer 12 i Malmö med sangen Love Kills.

Links: Belgien

Opdateret den 9.2.2014