ESC 2014 - Nyheder
Böyük Sehne
Böyük Sehne: Hvem skal forsvare Azerbaijans farver?
Azerbaijan: Ti artister er med i opløbet
Dato: 12. februar 2014
Kilde: eurovision.tv


Böyük Sehne
Azerbaijan har kun deltaget i Eurovision Song Contest seks gange. Men alle seks gange er det blevet til en top ti placering, og den statistik planlægger man ikke at forringe i København i maj måned. I år vil den kaukasiske republik lade sig repræsentere af vinderen af talent-konkurrencen 'Böyük Sehne' (Den Store Scene).

Efter en lang række auditions i december og januar måned havde 14 artister og grupper klaret sig frem til live-showene, hvoraf det første blev afholdt sidste søndag. De 14 artister fik under showet lejlighed til at præsentere deres evner ved at fremføre et internationalt hit. Vinderen af det første live-show blev Dilara Kazimova med Duffy's 'Mercy'.

De ti bedst placerede artister går videre til næste runde, der afholdes den kommende søndag. Resultatet af første live-show blev:

1. Dilara Kazimova 50
2. Erkin Osmanli 49
3. Elton Ibrahimov 49
4. Azad Shabanov 48
5. Fuad Asadov 46
6. Aydin Eyvazzade 46
7. Hülya Ibadova 45
8. Khana Hasanova 44
9. Samira Efendiyeva 43
10. Valeria Huseynzadeh (Rilaya) 37
-----
11. Lale Sultan – 37
12. Ayshebeyim Nagieva – 37
13. Safa Eldar – 36
14. Band Wave – 34

Showets gennemgående vært er Husniye Maharramova, der udover at være tv-vært også er 'Head of Delegation' for Azerbaijan i Eurovision Song Contest. Hendes medvært er Tural Asadov. Sidste søndag var et af jurymedlemmerne Eldar Gasimov, der som bekendt vandt Eurovision Song Contest i 2011 sammen med Niki (Nigar Jamal).

Du kan se hele showet her...

Der er finale i Böyük Sehne 2014 søndag den 2. marts.

Links: Azerbaijan

Opdateret den 13.2.2014