ESC 2014 - Nyheder
Ace Wilder og Oscar Zia
Sverige: Hvem skal afløse Robin i Eurovision 2014?
Oscar Zia og Ace Wilder klar til finale
Dato: 8. februar 2014
Kilde: eurovision.tv


Ace og Oscar fejrer sejren
Lørdag fik vi afviklet den tredje af fire delfinaler i Melodifestivalen. Det foregik i Scandinavium i Göteborg, og konceptet var det samme som de foregående år: To bidrag gik direkte til finale, to må en tur omkring Andra Chansen mens fire bidrag er ude. Oscar Zia og Ace Wilder løb med de to finalepladser

Som forudsagt af generalprøve publikummet løb Oscar Zia med den ene finaleplads med sangen Yes We Can. Men de havde ikke helt styr på den anden finaleplads, der overraskende gik til Ace Wilder og sangen Busy Doin’ Nothin’

De to pladser i Andra Chansen gik til Outrigger med sangen 'Echo' og State of Drama med 'All We Are'. Og dermed blev aftenen endestation for en af fan-favoritterne Shirley Clamp og for genopstandne dr. alban.

Melodifestivalen fortsætter næste lørdag i Örnsköldsvik, hvor vi blandt andre ser bidrag fra gamle kendinge som Alcazar, Anton Ewald og Linda Bengtzing. Se hele programmet her...



Optakt
I alt 32 bilag er linet op til Melodifestivalen 2014. Efter Malmö og Linköping de foregående uger bliver det i aften Göteborg der danner rammen om Melodifestivalen; her vil otte af dette års svenske bidrag komme i ilden, og kun halvdelen går videre i konkurrencen. Og det er alene de svenske tv-seere der sidder med magten.

Det hele starter kl. 20:00 med Nour El Refai och Anders Jansson som værter. Du kan selvfølgelig følge det live på SVT1 i fjernsynet og på SVT's officielle hjemmeside www.svt.se/melodifestivalen.

Her er de otte bidrag:
01. Echo - Outtrigger
02. Red - EKO
03. Yes We Can - Oscar Zia
04. Burning Alive - Shirley Clamp
05. All We Are - State of Drama
06. En Enkel Sång - CajsaStina Åkerström
07. Busy Doin’ Nothin’ - Ace Wilder
08. Around the World - dr. alban & Jessica

Shirley Clamp har deltaget i Melodifestivalen fem gange tidligere, med to finalepladser som bedste resultat - en andenplads i 2004 med 'Min Kärlek' og en fjerdeplads i 2005 med 'Att älska dig'.

Også State of Drama har været med før; det blev til en niendeplads i finalen i 2013 med bidraget 'Falling'.

Hvis man spørger publikum ved generalprøven fredag aften vil Oscar Zia helt sikkert sikre sig finalepladsen. Derudover er der hård kamp om den anden finaleplads mellem State of Drama, Outrigger og Shirley Clamp. I alt 685 personer stemte og det gav dette resultat med antal stemmer i parantes:

1. Oscar Zia – 41% (278)
2. State of Drama – 15% (102)
3. Outtrigger – 12% (83)
4. Shirley Clamp – 10% (67)
5. Dr Alban & Jessica Folcker – 8% (53)
6. Ace Wilder – 8% (52)
7. Cajsa Stina Åkerström – 6% (40)
8. EKO – 1% (10)

Links: Sverige

Opdateret den 23.2.2014