ESC 2014 - Nyheder
dr. alban og Jessica
Sverige: Hvem skal afløse Robin i Eurovision 2014?
I aften tredje delfinale i Melodifestivalen
Dato: 8. februar 2014
Kilde: eurovision.tv


dr. alban & Jessica Folcker
I aften går det løs i Sverige, når den tredje af fire delfinaler i Melodifestivalen løber af stablen. Det foregår i Scandinavium i Göteborg, og konceptet er det samme som de foregående år: To bidrag går direkte til finale, to må en tur omkring Andra Chansen mens fire bidrag er ude. Se med live kl. 20:00.

I alt 32 bilag er linet op til Melodifestivalen 2014. Efter Malmö og Linköping de foregående uger bliver det i aften Göteborg der danner rammen om Melodifestivalen; her vil otte af dette års svenske bidrag komme i ilden, og kun halvdelen går videre i konkurrencen. Og det er alene de svenske tv-seere der sidder med magten.

Det hele starter kl. 20:00 med Nour El Refai och Anders Jansson som værter. Du kan selvfølgelig følge det live på SVT1 i fjernsynet og på SVT's officielle hjemmeside www.svt.se/melodifestivalen.

Her er de otte bidrag:
01. Echo - Outtrigger
02. Red - EKO
03. Yes We Can - Oscar Zia
04. Burning Alive - Shirley Clamp
05. All We Are - State of Drama
06. En Enkel Sång - CajsaStina Åkerström
07. Busy Doin’ Nothin’ - Ace Wilder
08. Around the World - dr. alban & Jessica

Shirley Clamp har deltaget i Melodifestivalen fem gange tidligere, med to finalepladser som bedste resultat - en andenplads i 2004 med 'Min Kärlek' og en fjerdeplads i 2005 med 'Att älska dig'.

Også State of Drama har været med før; det blev til en niendeplads i finalen i 2013 med bidraget 'Falling'.

Hvis man spørger publikum ved generalprøven fredag aften vil Oscar Zia helt sikkert sikre sig finalepladsen. Derudover er der hård kamp om den anden finaleplads mellem State of Drama, Outrigger og Shirley Clamp. I alt 685 personer stemte og det gav dette resultat med antal stemmer i parantes:

1. Oscar Zia – 41% (278)
2. State of Drama – 15% (102)
3. Outtrigger – 12% (83)
4. Shirley Clamp – 10% (67)
5. Dr Alban & Jessica Folcker – 8% (53)
6. Ace Wilder – 8% (52)
7. Cajsa Stina Åkerström – 6% (40)
8. EKO – 1% (10)

Links: Sverige

Opdateret den 15.2.2014