ESC 2014 - Nyheder
|
|
Azerbaijan har fundet frem til årets grandprix-artist Dilara løb med billetten til København
Dato: 3. marts 2014
Kilde: eurovision.tv
Dilara Kazimova synger for Azerbaijan
|
Azerbaijan har fundet frem til den artist der skal repræsentere landet i Eurovision Song Contest 2014 i København i maj måned. Det blev Dilara Kazimova, der hev sejren hjem i søndagens finale i talent-konkurrencen 'Böyük Sehne' (Den Store Scene).
Den 29-årige Dilara har lige siden de allerførste auditions været en af favoritterne til at vinde Böyük Sehne, og søndag viste det sig altså at talentet rakte hele vejen. Hendes vinder-bidrag i konkurrencen hedder 'Impossible' - men vil sikkert blive erstattet af et andet bidrag.
Der deltog tre artister i søndagens finale:
Erkin Osmanli: 122 points
Dilara Kazimova: 136 points
Khana Hasanova: 129 points
De tre artister fik i finalen lejlighed til at fremføre tre sange - to populære cover-versioner samt deres eget potentielle Eurovision-bidrag. Hver af de fem dommere gav op til 10 points for hver optræden. I dommerpanelet sad bl.a. Eldar Gasimov, der som bekendt vandt Eurovision Song Contest i 2011, samt Stefan Örn, der har været med til at skrive flere af de azerbaijanske bidrag.
Dilara har tidligere deltaget to gange i den azerbaijanske grandprix finale. I 2008 var hun med i gruppen Unformal, der blev nummer to i finalen, og senere var hun med i gruppen Milk & Kisses der blev nummer to i finalen i 2010.
Links:
Azerbaijan
Opdateret den 3.3.2014