ESC 2014 - Nyheder
Sanna vandt i Sverige
Sverige fandt vinderen af Melodifestivalen 2014
Sanna Nielsen forsvarer de svenske farver
Dato: 9. marts 2014
Kilde: eurovision.tv


Sanna Nielsen vandt Melodifestivalen 2014
SVT har over de foregående fem lørdag afholdt optakten til deres traditionsrige Melodifestivalen. Lørdag aften var det så tid til finalen, hvor de ti bedste mødtes i Friends Arena for at dyste om billetten til København i maj måned.

På forhånd var der lagt op til en intens dyst mellem den erfarne Sanna Nielsen, der deltog i Melodifestivalen for syvende gang, og 'opkomlingen' Ace Wilder. Sidstnævnte kom 'out of nowhere' og steg til tops hos bookmakerne efter sin gevinst i den tredje delfinale i Göteborg.

Og et tæt opgør var lige hvad vi blev. Efter at de 11 internationale juryer havde afgivet deres stemmer lå Ace Wilder og sangen Busy doin' nothin nemlig i spidsen med 97 points, 7 flere end Undo med Sanna Nielsen. Og for de fleste lå det i baghovedet, at Sanna tidligere er blevet nummer to selv om hun vandt publikums-afstemningen.

Men denne gang gik det bedre for Sanna. Hun fik nemlig 9 overskydende points hos seerne, og dermed blev hun den endelige vinder med bare to points forspring.

Sanna Nielsen – Undo: 212 points
Ace Wilder – Busy Doin' Nothin': 210 points
Alcazar – Blame It on the Disco: 110 points
Helena Paparizou – Survivor: 84 points
Linus Svenning – Bröder: 83 points
YOHIO – To the End: 82 points
Ellen Benediktson – Songbird: 61 points
Oscar Zia – Yes We Can: 53 points
Panetoz – Efter solsken: 33 points
Anton Ewald: Natural: 18 points

"Äntligen, tusen, tusen tack. Det här är helt otroligt," udbrød Sanna Nielsen da sejren var i hus. "Jag kan ikke fatte, at det nu er overstået. Jeg er chokeret, vældig chokeret men jeg er selvfølgelig også rigtig glad."


De to kombattanter inden finalen med trofæet 'Sångfågel' som de kæmpede om.

Links: Sverige

Opdateret den 9.3.2014