Der er ikke tradition for at vinderen af Junior Eurovision automatisk får opgaven med at arrangere det følgende års konkurrence, men de sidste to år har dette alligevel været tilfældet i henholdsvis Ukraine og Malta. Men italienske RAI ønskede ikke at påtage sig rollen som værtsland efter at Vincenzo Cantiello vandt i Malta sidste år. I stedet har bulgarske BNT påtaget sig opgaven, efter at Bulgarien sidste år blev nummer to med Krisia, Hasan & Ibrahim og sangen 'Planet of the Children'. Det betyder at konkurrencen afholdes i 'Arena Armeec' i den bulgarske hovedstad lørdag den 21. november 2015. Vært bliver Poli Genova, der repræsenterede Bulgarien i Eurovision Song Contest i 2011.
Hvem deltager? Derimod har SVT besluttet at stå over i år, efter at Måns Zelmerlöw jo vandt 'de voksnes' Eurovision i Wien i maj måned. Sverige har ellers som eneste nordiske land holdt fast i at deltage i Junior Eurovision, i modsætning til Danmark, der ikke har deltaget siden 2005. Den officielle JESC-sang 'Discover' med Krisia Todorova kan høres her...
Opdateret d. 13.11.2022 |