ESC 2015 - Nyheder
Trijntje Oosterhuis
Trijntje Oosterhuis repræsenterer Holland i Wien
Walk Along: Her er det hollandske bidrag
Dato: 11. december 2014
Kilde: eurovision.tv


Trijntje Oosterhuis
For tredje år i træk har den hollandske tv-station AVROTROS valgt årets Eurovision-artist internt og altså uden afholdelse af en national finale. Og i år er valget faldet på den 41-årige musical-stjerne Trijntje Oosterhuis, der skal følge op på de sidste to års flotte resultater for Hollnd.

Sangen hedder 'Walk Along' og er skrevet sammen med Anouk, der jo repræsenterede Holland i Malmö i 2013 med sangen 'Birds'; Anouk fik som bekendt Hollands første finaleplads siden 2004 og blev placeret på en hæderlig niendeplads.

Se video her Walk Along

Trijntje er født i Amsterdam i 1973, og slog igennom som artist tidligt i 90'erne. Hun har haft en meget succesfuld karriere og solgt mange albums og singler. Hendes bror er også en kendt producer i Holland, og er gift med Edsilia Rombley, som ved to tidligere lejligheder har deltaget i ESC for Holland i 1998 og 2007. Sammen med Edsilia, og Hollands 2005-artist Glennis Grace, danner de tre gruppen 'Ladies of soul'.

For tiden er Trijnte optaget af at være dommer i Hollands udgave af The voice.

Hun er også nær venninde med Anouk, der som tidligere fortalt været med til at skrive og producere hendes bidrag til Wien. Det er ikke første gang denne duo arbejder sammen. I 2012 udgav de albumet Wrecks we adore, der toppede hit-listerne i Holland og blev et af Trijntes mest solgte albums.

Under deltagelsen i Wien, vil Trijnte mest sandsynligt bruge sit internationale artistnavn Traincha.

Daniel Dekker fra AVROTROS er også glad for valget af Oosterhuis. "Med Trijntje Oosterhuis har AVROTROS endnu engang fået en af Hollands store stjerner med i konkurrencen. Vi er utrolig stolte af at hun ønsker at repræsentere landet. Med kombinationen af Trijntjes smukke stemme og en af Anouks sange kan vi med sindsro se frem til den 60. udgave af verdens største musik-event."

Links: Holland

Opdateret den 29.12.2014