ESC 2015 - Nyheder
Nina
Nina Sublatti vandt årets finale i Georgien
Endnu en 'Warrior' klar til Eurovision
Dato: 14. januar 2015
Kilde: eurovision.tv


Nina
Hvis du synes at titlen på Georgiens bidrag til Eurovision Song Contest 2015 lyder bekendt er du ikke helt galt afmarcheret. For Nina Sublatti's vindersang i den lokale georgienske finale hedder akkurat det samme som den sang, der i november måned vandt det maltesiske grandprix: 'Warrior'.

Der deltog fem sange i Georgiens lokale grandprix. Sangene blev bedømt af en international jury, der bl.a. havde deltagelse af den danske grandprix-vinder Emmelie de Forest og den svenske sangskriver Thomas G:son. Juryen havde Nina som favorit, og da de lokale tv-seere var helt enige blev Georgiens bidrag i ESC 2015 altså 'Warrior', som Nina har skrevet selv.

Se video her Warrior

Resultatet i Georgien blev:
1. 21 points - Nina Sublati / Warrior
2. 19 points - Misha Sulukhia / One and only
3. 17 points - Eter Beriashvili / If someone
4. 13 points - Niutone / Run away
4. 07 points - Edvard Meison / We are free

Nina Sublatti
Den snart 20-årige Nina Sublatti (Nina Sulaberidze) blev i 2008 færdiguddannet fra den lokale musikskole. Hun har i tidens løb optrådt i flere forskellige bands og har givet adskillige koncerter rundt om i landet.

I 2011 startede hun et samarbejde med Georgian Dream Studio, og hun har også arbejdet sammen med en anden kendt georgiansk sanger, Bera Ivanishvili. I 2013 vandt hun Saqartvelos Varskvlavi, der er den lokale udgave af Idols.

Sidste år kom så hendes debut-album "Dare to Be Nina Sublatti", der blev årets bedst sælgende album i Georgien. Samtidig startede hun på Vano Sarajishvili, Tbilisi stats-konservatorium, Sideløbende samarbejder hun med musik-skolen 'Tin Club', hvor hun underviser unge artister.

Links: Georgien

Opdateret den 14.1.2015