Eurovision Song Project startede med en række live-auditions i december og starten af januar måned, hvorefter 20 bidrag var klar til elimineringsrunden 'Eurochallange'. Her blev sangene bedømt af en international jury, der over to aftener fandt frem til de seks finalister. Resultatet af afstemningen blev:
• 12 points: Giannis Karagiannis – One thing I should have done 'One Thing I Should Have Done' er skrevet af Giannis selv sammen med Mike Connaris. Mike Connaris skrev også det cypriotiske bidrag fra 2004 'Stronger Every Minute', der i Lisa Andreas' udgave gav Cypern en af deres bedste placeringer med en femteplads. Aftenens vært var Antri Keratoni, og juryen i finalen bestod bl.a. af tre tidligere cypriotiske Eurovision deltagere, nemlig Elena Patroklou (1991) , Alex Panayi (1995, 2000) og Despina Olympiou (2013). Cypern deltog ikke i ESC 2014 i København men vender nu tilbage til deres 32. optræden i den store konkurrence. Cypern har stadig deres første sejr tilgode; bedste placering er tre femtepladser i 1982, 1997 og 2004.
Giannis Karagiannis
Links: Cypern Opdateret den 2.2.2015 |