Der deltog i alt 20 sange i hovedkonkurrencen i verdens ældste musik festival, der blev afholdt over fem dage. 16 af disse var med i finalen lørdag aften, og efter to afstemningsrunder stod pop-opera trioen Il Volo som vinder med 39% af stemmerne i super-finalen.
• Il Volo - Grande amore (39%) Du kan se video med vindersangen her.
Il Volo De startede deres karriere sammen i 2009, da de som hhv 15- og 16-årige mødte hinanden til et RAI talentshow 'Ti lascio una canzone'. Gianluca Ginoble vandt konkurrencen, men undervejs var de blevet sat sammen som trio for at synge den klassiske 'O Sole Mio'. Efter konkurrencen fortsatte de med at synge sammen, først som 'Tre Tenori' men senere blev det altså til 'Il Volo', der kan oversættes som flyveturen (the flight). Allerede i 2010 deltog de i Sanremo festivalen, dog ikke i selve konkurrencen. Deres første album kom på gaden i 2010, og i alt har de udgivet tre studie-albums, tre live-albums, et opsamlings-album, to EP'er og 15 singler. Deres albums er tilsammen solgt i langt over 500.000 eksemplarer.
Links: Italien Opdateret den 22.2.2015 |