Vejen til Sverige Dermed bliver deltageantallet næsten lige så højt som i rekord årene 2008 og 2011, hvor 43 lande deltog. Senest i Wien deltog 40 lande, og i København i 2014 var deltagerantallet bare 37. Fire lande vender i 2016 tilbage til Eurovision-familien efter ét eller flere års fravær. Det er Kroatien, Ukraine, Bulgarien og Bosnien-Hercegovina. Bosnien deltog senest i 2012, Bulgarien og Kroatien var med i Malmø i 2013 mens Ukraine sidst var med i København i 2014. Derimod har Portugal valgt at stå over i 2016. Rumænien var tilmeldt og havde fundet både artist og sang men blev udelukket pga restancer til EBU. Australien, der fik deres debut i 2015 i Wien, og her sluttede på en femteplads, vender også tilbage til konkurrencen i Stockholm, så det endelige deltagerantal bliver 43. Australien vil dog ikke automatisk få en finaleplads i år. BIG FIVE (Tyskland, Storbritanien, Frankrig, Spanien og Italien) var sammen med værtslandet Sverige på forhånd sikret plads i finalen den 14. maj. De øvrige deltagerlande har i to semifinaler den 10. og 12. maj kæmpet om yderligere 20 finalepladser.
Scoreboard finale
Landene er anført i startrækkefølge.
Opdateret d. 18.6.2016 |