ESC 2016 - Nyheder
Douwe Bob
Første artist klar til Stockholm
Holland vælger Douwe Bob til ESC 2016
Dato: 22. september 2015
Kilde: esctoday.com


Douwe Bob
Den hollandske tv-station AVRO TROS har i dag annonceret, at Holland bliver repræsenteret af den 22-årige Douwe Bob, når Eurovision Song Contest 2016 bliver afholdt i maj måned i Stockholm. Det er fjerde år i træk at den hollandske artist bliver valgt internt.

Den 22-årige sanger, sangskriver og komponist er dermed det første kendte navn til verdens største musikkonkurrence, der som sagt finder sted i den svenske hovedstad i maj måned næste år.

I 2012 deltog han i det hollandske talent-show 'De beste singer-songwriter van Nederland' og han vandt konkurrencen med sangen "Multicoloured Angels" - se nedenfor.

Om sin udtagelse siger Douwe Bob: "Jeg skriver sange og vil nu få chancen for at få min musik hørt fra den største scene i Europa, Eurovision Song Contest. Jeg tager til Stockholm for at vinde og jeg er utrolig glad for at jeg kan gøre dette på min egen måde. Det bliver en fantastisk oplevelse!"

Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale den 14. maj 2016.

Links: Holland

Opdateret d. 22.9.2015