ESC 2016 - Nyheder
Highway
Montenegro har valgt deres artist til Eurovision 2016
Boybandet Highway klar til Stockholm
Dato: 5. oktober 2015
Kilde: eurovision.tv


Hioghway
Den tidligere jugoslaviske republik Montenegro har valgt artist til Eurovision Song Contest 2016. Det bliver boybandet Highway der får billetterne til Stockholm i maj måned næste år. Deres bidrag vælges på et senere tidspunkt.

En professionel fagjury i Montenegros tv-selskab RTCG har enstemmigt peget på boybandet Highway som landets repræsentant til næste års Eurovision, der som bekendt afholdes i Stockholm. Hvilken sang bandet skal fremføre på den store scene i Globen bliver bestemt senere.

Boybandet Highway, der består af Petar Tošic, Marko Pešic og Luka Vojvodic, blev kendt i Montenegro i forbindelse med deres deltagelse i talent-showet 'X Factor Adria', hvor de opnåede en fjerdeplads.

Deres første single 'Bar na kratko' blev præsenteret på dette års Suncane Skale festival, hvor de blev nummer tre i kategorien 'the New Stars'. Den kan du høre på Youtube her.

Montenegro bliver hermed det andet land der sætter navn på deres artist, efter at Holland i sidste måned valgte at lade sig repræsentere af 22-årige Douwe Bob.

Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale den 14. maj 2016.

Links: Montenegro

Opdateret d. 5.10.2015