ESC 2016 - Nyheder
Polla Pönk
Island fejrer 30 års deltagelse i Eurovision
Finale med syv bidrag den 20. februar
Dato: 17. oktober 2015
Kilde: eurovision.tv


Polla Pönk, Island 2014
Når Island næste år deltager i Eurovision Song Contest 2016 i den svenske hovedstad, er det 30 år siden af den lille vulkanø første gang var med. Det islandske bidrag findes igen i år i Söngvakeppni Sjónvarpsins, i en finale der afholdes den 20. februar med syv sange.

Det islandske stats-tv RÚV har afsløret flere detaljer om det lokale grandprix, der afholdes efter nognlunde samme koncept som i 2015.

Söngvakeppnin 2016 bliver afholdt i form af tre live tv-shows; to semifinaler den 6. og 13. februar og en stor finale lørdag den 20. februar. Seks sange deltager i hver semifinale, og fra hver semifinale går tre bidrag videre til finalen. Derudover vil en fagjury udvælge yderligere ét bidrag, så finalefeltet består af syv sange.

Alle sange der deltager i de to semifinaler skal synges på islandsk. I finalen den 20. februar skal alle sange synges på det sprog man vil synge på i Eurovision, hvis man skulle gå hen og vinde.

Sidste frist for at indsende bidrag til RÚV er den 2. november 2015.

Island debuterede i 1986 med sangen Gledibankinn, der fik en beskeden 16. plads i Grieghallen i Bergen. Siden har det været op og ned for Island i Eurovision, men to gange har man været helt oppe og snuse til sejren med en andenplads, senest i 2009 i Moskva.

Sidste år blev det skuffende til en placering udenfor det fine selskab i finalen, da María Ólafs blev nummer 14 i semifinale II med 'Unbroken'.

Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale den 14. maj 2016.


María Ólafs, Island 2015

Links: Island

Opdateret d. 18.10.2015