ESC 2016 - Nyheder
Xavier Naidoo
Tyskland fortryder artist-valg efter protester fra fans
Xavier Naidoo synger IKKE for Tyskland
Dato: 21. november 2015
Kilde: eurovision.tv


Xavier Naidoo
Xavier Naidoo vil alligevel ikke synge for Tyskland i Eurovision Song Contest. Mindre end 48 timer efter at ARD/NDR annoncerede den 44-årige soul og RnB sanger som Tysklands repræsentant ved ESC 2016 i Stockholm, meddeler man nu at dette ikke bliver tilfældet.

Torsdag kom den triumferende besked fra den tyske tv-station ARD/NDR, at man havde indgået en aftale med Xavier Naidoo om at repræsentere Tyskland i ESC 2016. Samtidig meddelte man at der ville blive afholdt en national finale den 18. februar, hvor det tyske bidrag skulle bestemmes.

Xavier synger for Tyskland i Stockholm

Men i går lørdag kom så meddelelsen om, at Xavier alligevel ikke skal pakke kufferterne i maj måned.

Beslutningen skyldes at der på de sociale midler rejste sig en protest-storm mod Xavier, der blev beskyldt for både homofobiske og racistiske udtalelser.

Thomas Schreiber, der er Eurovision koordinator fra tyske ARD udtaler: "Xavier Naidoo er en fantastisk sanger, der efter min personlige mening hverken er racist eller homofob. Det er klar at valget af Xavier ville give blandede meninger, men vi er vældig overraskede over omfanget af den negative respons fra offentligheden."

"Eurovision Song Contest er en sjov begivenhed, hvor musik og forståelse mellem folk i Europa skulle være i fokus. Dette må vi fastholde uanset hvad. Den pågående diskussion om Xavier ville skade dette billede af Eurovision Song Contest. Derfor har vi taget denne beslutning om at Xavier ikke skal repræsentere Tyskland. Vi vil hurtigt tage beslutning om hvordan det tyske bidrag til Stockholm 2016 så skal findes."

Links: Tyskland

Opdateret d. 22.11.2015