Det første program i det lokale litauiske grandprix, Eurovizija 2016, løber af stabelen den 9. januar, og herefter vil 27 af de 28 deltagende artister løbende blive sorteret fra indtil den endelige vindersang og artist vælges den 27. februar. Den 5. marts hyldes vinderne ved et stort galla indsamlingsshow. Gennemgående værter er Andrius Roickas og Geruta Griniute. Halvdelen af de deltagende artister vil deltage med deres eget bidrag mens den anden halvdel bliver 'parret' med en sang skrevet af udvalgte sangskrivere. De 28 deltagende artister i Eurovizija 2016 er:
På listen finder vi to artister, der tidligere har repræsenteret Litauen i Eurovision Song Contest. Donny (Donatas Montvydas) opnåede i 2012 en 14. plads med sangen 'Love Is Blind', mens Erica Jennings som forgrundsfigur i gruppen Skamp i 2001 i København blev nummer 13 med sangen 'You Got Style'.
Litauen debuterede i 1994 uden den store succes; der var 0 points og en 25. plads til Ovidijus Vysniauskas og sangen 'Lopisine Mylimaj'. Ialt har Litauen deltaget 16 gange med en 6. plads i 2006 som bedste resultat (LT United med 'We Are The Winners'). Senest blev det til en 18. plads i finalen i Wien for Monika Linkyte & Vaidas Baumila med 'This Time'.
Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.
Links: Litauen Opdateret d. 22.12.2015 |