|
|

Nu fortsætter det lokale grandprix i Albanien I aften: Festivali i Këngës semifinale II
Dato: 26. december 2015
Kilde: eurovision.tv
Festivali i Këngës
|
Mens de fleste danske familier er midt i afvikling af årets julefrokoster med sild og snaps, er Albanien i fuld gang med den 54. udgave af Festivali i Këngës. 30 sange deltager fordelt i to semifinaler, og vinderen vil repræsentere Albanien i Eurovision Song Contest 2016.
RTSH afvikler i aften kl. 20:45 den anden af de to semifinaler i den 54. udgave af Festivali i Këngës. Det foregår i Kongres-paladset i Tirana med Pandi Laço, Gresa Pallaska & Blerta Tafani som gennemgående værter, og disse 15 bidrag dyster om ni pladser i finalen:
01. Kristi Popa – Ajo çfarë ndjej
02. Rezart Smaja & Klodian Kaçani – Dashuri në përjetësi
03. Revolt Klan – Dashurinë s’e gjejmë dot
04. Jozefina Simoni – Një det me ty
05. Andi Tanko – Dielli vazhdon të më ngrohë
06. Niku & Entela Zhula – Muza
07. Genc Tukiçi – Sa të dashuroj
08. Evans Rama – Flakë
09. Besa Krasniqi – Liroje zemrën
10. Enxhi Nasufi – Infinit
11. Flaka Krelani – S’je për mua
12. Renis Gjoka – Ato që s’ti them dot
13. Lindi Islami – Për një mrekulli
14. Eneda Tarifa – Përrallë
15. Klajdi Musabelli – Ndodh edhe kështu
Hvis du ikke har andet for kl. 20:45 i aften kan du følge med live her...
Den første semifinale løb af stabelen fredag. Resultatet bliver afsløret søndag formiddag sammen med resultatet for den anden semifinale.
Læs også: Albanien: Festivali i Këngës semifinale I
Festivali i Këngës
'Festivali i Këngës' blev afholdt første gang i 1962 og har været afholdt hvert år lige siden, og traditionen tro altid i december måned. Den allerførste vinder, Vaçe Zela (1939-2014) vandt imponerende 11 gange, senest i 1980.
Efter festivalen i 1972 blev arrangørerne anklaget for at være 'statens fjender' og for at tillade amoralske tekster i festivalen, og fra da af og indtil kommunismens fald i starten af 90'erne var festivalen underlagt strenge censor-regler.
Indtil 1999 var Festivali i Këngës det største musik event i Albanien, men efter at andre konkurrencer som f.eks. Top Fest og Kënga Magjike blev introduceret, begyndte festivalens popularitet at svinge. Dette blev dog ændret da Albanien begyndte at deltage i Eurovision Song Contest i 2004 og vinderen af Festivali i Këngës blev udnævnt som Albaniens repræsentant.
Albanien har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden debuten i 2004. Det er blevet til to top-ti placeringer, nemlig i debut-året 2004, hvor Anjeza Shahini opnåede en syvendeplads med sangen 'The Image Of You', og i 2012 hvor det blev til en femteplads til Rona Nishliu og 'Suus'. Senest blev det til en syttendeplads i finalen for Elhaida Dani med 'I'm Alive'.
Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.

Gresa Pallaska, Pandi Laço & Blerta Tafani er gennemgående værter ved Festivali i Këngës 54
|