I 2015 blev den spanske artist valgt internt i TVE; det blev den 30-årige Edurne García Almagro, der blev valgt til at forsvare de rød-gule farver i Østrig. Denne gang har TVE så valgt at afholde en lokal finale med deltagelse af seks unge og talentfulde artister. Datoen og formatet for arrangementet er der endnu ikke meddelt noget om. Afsløringen af de seks artister sker løbende i løbet af formiddagen, følg selv med på TVE's officielle hjemmeside. Det første navn dukkede op klokken 10:30 og derefter blev navnene afsløret med en halv times mellemrum, således at det sidste navn var ude kl. 13:00.
Her er de seks artister:
De seks udvalgte artister er alle unge artister, der allerede har et navn i den spanske befolkning. De repræsenterer en række forskellige musik-genrer. Finalen vil blive sendt live på TVE 1. vinderen, der vil repræsentere Spanien i Eurovision Song Contest 2016, vil blive valgt efter traditionel 50/50 jury/televoting afstemning. Som altid vrimler det med rygter på de sociale medier. De navne der oftest nævnes som formodede artister i den spanske finale er Xuso Jones, Maria Isabel (spansk junior-vinder 2004), Maverik, Sara Serena, Raul Gomez, Eva Ruiz og Lorena Gomez. Spanien har været med i Eurovision Song Contest i alt 55 gange siden debuten i 1961. Det er blevet til to sejre, i 1968 og 1969, men i de seneste 10 år har det været småt med top-placeringer. To tiendepladser i henholdsvis 2012 og 2014 har været de bedste resultater. Sidste år i Wien blev det til en skuffende 21. plads til Edurne og sangen 'Amanecer'.
Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.
Links: Spanien Opdateret d. 30.12.2015 |