Der er åbnet for indsendelse af bidrag i Rumænien til Selectia Nationala 2016; rumænske og andre sangskrivere har frist til den 7. februar til at melde sig på banen. Og allerede de følgende dage vil 12 semifinalister blive udpeget af en intern fagjury; den officielle udmelding om hvem der deltager i semifinalerne kommer den 11. februar. Semifinalen i Selectia Nationala 2016 afholdes den 4. marts. Blandt de 12 deltagere vil en fagjury udpege fire finalister. De to sidste finalister udpeges af de rumænske tv-seere ved en telefon- og sms-afstemning. I finalen den 6. marts er det alene de rumænske tv-seere der bestemmer, hvem der skal forsvare de rumænske farver i Stockholm i maj måned.
Rumænien i Eurovision Song Contest Senest blev det til en 15. plads i finalen i Wien med Voltaj og sangen 'De la capat'.
Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.
Links: Rumænien Opdateret d. 16.1.2016 |