ESC 2016 - Nyheder
Silje 'Silya' Nymoen og Kåre Magnus Bergh
10 sange (næsten) klar til norsk grandprix
Her er de ti norske grandprix-artister
Dato: 21. januar 2016
Opd.: 22. januar 2016
Kilde: eurovision.tv


MGP værter: Silya og Kåre
Mandag aften løftede NRK sløret for de ti artister og sange, der kæmper om at blive dette års norske repræsentant i Eurovision Song Contest. Der er dog fortsat tvivl om det ene bidrag.

Der gik ikke lang tid fra NRK afslørede dette års ti norske grandprix-bidrag til det ene blev diskvalificeret. Det gælder bidraget 'Happy Rush' med Freddy Kalas, der viste sig at være stort set identisk med et af Freddys tidligere udgivne sange. Nu kæmper Freddy sammen med NRK for at finde et alternativt bidrag.

Opdateret 22. januar 2016:
Sangen 'Happy Rush' med Freddy Kalas blev diskvalificeret, da sangens omkvæd var næsten magen til en af Freddys tidligere sange. Nu har sangen fået et nyt omkvæd og en ny titel 'Feel da Rush' og sangen er dermed fortsat med i konkurrencen.

Herefter ser listen over året bidrag således ud:

• Agnete - Icebreaker
• Elouiz - History
• Freddy Kalas - (Happy Rush) Feel da Rush
• Laila Samuels - Afterglow
• Makeda - Stand Up
• Pegasus - Anyway
• Stage Dolls - Into the Fire
• Stine Hole Ulla - Traces
• Suite 16 - Anna Lee
• The Hungry Hearts featuring Lisa Dillan - Laika

Du kan høre små bidder af de ti sange her...

Der er en enkelt genganger fra tidligere udgaver af norsk MGP.

Agnete Kristin Johnsen var forsanger i bandet BlackSheeps der blev nummer to i norsk grandprix i 2011 med 'Dance Tonight'. Tidligere vandt bandet det nordiske børne-grandprix MGP Nordic i 2008 med sangen 'Oro Jaska Beana', der senere samme år fik den norske Spellemannspris for årets hit. Agnete har desuden vundet NRK's udgave af Vild med dans.

Det norske Melodi Grand Prix afholdes lørdag den 27. februar med Silya Nymoen og Kåre Magnus Berg som værter.

Læs også: Norsk Melodi Grand Prix den 27. februar


Agnete Kristin Johnsen vandt Vild med dans

Links: Norge

Opdateret d. 22.1.2016