ESC 2016 - Nyheder
Ira Losco
Hvem skal repræsentere Malta i Stockholm?
I aften: Finale Malta Eurovision 2016
Dato: 23. januar 2016
Kilde: eurovision.tv


Ira Losco
Fjorten sange er klar til den store gala finale i aften i dette års udgave af Malta Eurovision, hvor vinderen repræsenterer Malta i Stockholm i maj måned. Den tidligere vinder af Malta Eurovision, Ira Losco, er stadig med i startfeltet.

I starten af december satte den maltesiske tv-station TVM navn på 49 bidrag, der stadig var med i kampen om at repræsentere den lille ø-stat i Eurovision Song Contest 2016 i Stockholm. Og midt i januar blev denne liste så skåret ned til de 20 bidrag, der fredag aften deltog i semifinalen. Nu er fjorten af disse klar til finalen.

Læs også: Fuldt resultat af Maltas semifinale

Her er de fjorten bidrag i startrækkefølge - klik på titlen for at høre sangene:

All Around The World - Deborah C
Little Love - Franklin Calleja
Under The Sun - Daniel Testa
Golden - Brooke
Flashing Lights - Raquel Galdes
Kingdom - Christabelle Borg
Falling Glass - Corazon (Mizzi)
Fire Burn - Dominic
The Flame - Jessika
Alive - Jasmine Abela
You're Beautiful - Laurence Gray
Young Love - Maxine Pace
Chameleon (Invincible) - Ira Losco
Lighthouse - Kim (Kimberley Cortis)

Showet afvikles i Mediterranean Conference Centre i Valletta, og årets vært er Ben Camille. De fjorten finalister bliver udpeget efter en afstemning blandt tv-seerne (der tæller for 1/7) og en jury-afstemning (der tæller for 6/7).

Showet starter kl. 20:45.
Du kan følge showet på eurovision.tv eller hos TVM

Den tidligere vinder af Eurovision Malta i 2002, Ira Losco, nævnes hos mange som favorit med sangen Chameleon (Invincible). Andre top-kandidater er Christabelle, Brooke og Corazon.

Sidste års vinder af Junior Eurovision, Destiny Chukunyere , vil åbne aftenens show, og hun vil også give nogle cover-numre under afstemningen. Der vil også blive besøg af sidste års vinder af Malta Eurovision Amber.

Malta i Eurovision
Malta deltog første gang i Eurovision Song Contest i 1971 og har i alt deltaget 28 gange. De senest år har Malta haft meget svært ved at begå sig i toppen, men tidligere i 2002 (Ira Losco) og i 2005 (Chiara) blev det dog til to andenpladser.

I Wien i 2015 blev det til en skuffende 11. plads til Amber og 'Warrior' i semifinalen.

Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.

Links: Malta

Opdateret d. 23.1.2016