ESC 2016 - Nyheder
Nika Kocharov & Young Georgian Lolitas
Georgien: Nika Kocharov & Young Georgian Lolitas
Hvilken sang skal med til Stockholm?
Dato: 3. februar 2016
Kilde: eurovision.tv


Nika Kocharov & Young Georgian Lolitas
Midt i december blev gruppen Young Georgian Lolitas valgt til at repræsentere Georgien i ESC 2016 i Stockholm. Den georgiske tv-station GPB har nu i samarbejde med gruppen og folkene omkring dem valgt de fem sange, der bedst passer til gruppen og Eurovision. Gruppen har indspillet video af de fem bidrag.

Den 15. december åbnede GPB op for, at interesserede sangskrivere kunne indsende bidrag til gruppen, og det resulterede i at man modtog mere end 100 sange. TV-selskabet har nu i samarbejde med gruppen og folkene omkring dem gennemlyttet de modtagne bidrag, og der er udvalgt de fem bedste sange.

I den foregående weekend har gruppen indspillet video af disse bidrag.

De fem bidrag bliver præsenteret direkte på GPB1 i showet 'Communicator' i aften kl. 21:00. Du kan følge med her...

De georgiske tv-seere har i perioden 4.-15. februar mulighed for at stemme på, hvilken af de fem bidrag de helst ser Young Georgian Lolitas tage med til Stockholm i maj måned. Afstemning kan enten ske via internet, via sms eller opkald via telefon. Det bedst bidrag bliver fundet efter en kombination mellem tele-afstemning og en fagjury (50/50%).

Det vindende bidrag præsenteres live i showet 'Communicator' på GPB1 den 15. februar.

Gruppen Young Georgian Lolitas består af Nika Kocharov, Giorgi Marr, Levan Shanshiashvili og Dima Oganesian. Gruppen har base i Tbilsi og blev dannet i 2000 af gruppens frontfigur Nika (Nikoloz) Kocharov.

Georgien i Eurovision Song Contest
Georgien debuterede i Eurovision Song Contest i 2007 og har to niendepladser som bedste resultater. Senest lykkedes det for Nina Sublati at komme i finalen med sangen 'Warrior', der opnåede en 11. plads i Wien

Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.

Links: Georgien

Opdateret d. 3.2.2016