ESC 2016 - Nyheder
Nuangels
Ukraine vender tilbage til Eurovision Song Contest
Årets finalefelt er samlet i Ukraine
Dato: 14. februar 2016
Kilde: eurovision.tv


Nuangels
Ukraine vender i år tilbage til Eurovision Song Contest efter et enkelt års fravær grundet konflikten med Rusland omkring Krim. Det ukrainske bidrag findes i en stor finale den 21. februar med seks deltagende bidrag. Efter lørdagens semifinale i Kiev er det samlede finalfelt på plads.

Der deltog 9 bidrag i den første semifinale, der blev afholdt i Kiev lørdag aften. Hvert bidrag blev bedømt af de tre fag-dommere, Ruslana (ESC vinder i 2004) og Andrei Danilko (Verka Serduchka, nummer to i ESC 2007) samt komponisten Konstantin Meladse.

Tre sange gik videre til finalen den 21. februar:

SunSay - Love Manifest (9+9) 18 points
NuAngels - Higher (7+8) 15 points
Pur:Pur - We do Change (8+7) 15 points
----------
Pringlez - Easy to Love (5+5) 10 points
Arkadiy Voityuk - Vse V Tobi (4+6) 10 points
ALLOISE - Crown (6+2) 8 points
Peaks of Kings - Last Hope (3+) 6 points
Victoria Petryk - Overload (2+4) 6 points
Japanda - Anime (1+1) 2 points

Der var således top-points fra både dommerne og tv-seerne til SunSay og deres bidrag 'Love Manifest'.

Det lykkedes ikke for Victoria Petryk, der i 2008 repræsenterede Ukraine i Junior Eurovision, at klare sig til finalen.

Læs mere under videoerne

Hermed er finalefeltet klar til Ukraines finale, der afholdes søndag den 21. februar:

Jamala - 1944
The Hardkiss - Helpless
Brunettes Shoot Blondes - Every Monday
SunSay - Love Manifest
NuAngels - Higher
Pur:Pur - We do Change


Optakt
Det ukrainske tv-selskab STB, der står for afholdelse af det nationale ukrainske grandprix, havde inviteret over 70 artister til live auditions i december måned. Ud af disse er der fundet i alt 18 bidrag, der skal kæmpe om retten til at repræsentere Ukraine i Stockholm i maj måned.

Den anden af to semifinaler afholdes i aften med deltagelse af 9 bidrag, hvorfra tre sange kvalificerer sig til finalen. Det sker via en 50/50% kombination af jury- og tele-afstemning. Ved stemmelighed mellem to artister vil tele-afstemningen være afgørende.

Værter er Dmitry Tankovich & Alexander Pedan.

Showet starter kl. 18:00 og kan følges online her...

To tidligere Eurovision-deltagere, Ruslana (ESC vinder i 2004) og Andrei Danilko (Verka Serduchka, nummer to i ESC 2007), har været med i processen omkring udvælgelsen af de tyve bidrag, og de vil også være en del af juryen.

Startfeltet i aftenens semifinale ser således ud:
• SunSay - Love Manifest
• Pringlez - Easy to Love
• Peaks of Kings - Last Hope
• Pur:Pur - We do Change
• Victoria Petryk - Overload
• Arkadiy Voityuk - Vse V Tobi
• ALLOISE - Crown
• NuAngels - Higher
• Japanda - Anime

Et interessant navn skiller sig særligt ud, nemlig Victoria Petryk. I 2008 repræsenterede hun Ukraine i Moskva Junior Eurovision, hvor hun fik en andenplads. Og en andenplads fik hun også i 2014, hvor hun forsøgte sig i det lokale ukrainske grandprix med sangen 'Love is Lord'. Se video her:

Ved den anden semifinale i aften vil der blandt andre være gæsteoptræden af Barei, der fornylig vandt det spanske grandprix med sangen 'Say Yay!' og dermed er klar til Eurovision Song Contest i maj måned.

Sidste lørdag kvalificerede disse tre sange sig til finalen den 21. februar:

• Jamala - 1944
• The Hardkiss - Helpless
• Brunettes Shoot Blondes - Every Monday

Ukraine i Eurovision Song Contest
Ukraine er et af de allermest succesfulde deltagerlande i Eurovision Song Contest. Man har deltaget 12 gange siden debuten i 2003; alle 12 gange har Ukraine kvalificeret sig til finalen og man har opnået hele ti placeringer i top-ti. Heraf er Ruslana's sejr i 2004 med 'Wild Dances' naturligvis toppen, men derudover er det blevet til to andenpladser og en tredjeplads.

Senest blev det til en sjetteplads i København i 2014 for Mariya Yaremchuk og sangen 'Tick-tock'.

Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.

Links: Ukraine

Opdateret d. 14.2.2016