ESC 2016 - Nyheder
Hardkiss
Ukraine vender tilbage til Eurovision Song Contest
Ukraine: Finale i aften i Kiev
Dato: 21. februar 2016
Kilde: eurovision.tv


Hardkiss
Ukraine vender i år tilbage til Eurovision Song Contest efter et enkelt års fravær grundet konflikten med Rusland omkring Krim. Det ukrainske bidrag findes i en stor finale den 21. februar med seks deltagende bidrag. Forinden er der blevet afholdt to semifinaler.

Det ukrainske tv-selskab STB, der står for afholdelse af det nationale ukrainske grandprix, havde inviteret over 70 artister til live auditions i december måned. Ud af disse var der fundet i alt 18 bidrag, der kæmper om retten til at repræsentere Ukraine i Stockholm i maj måned.

Finalen afholdes altså i aften med deltagelse af seks bidrag, showet sendes fra STB Pavilion i Gostomel, Kiev. Vinderen findes via en 50/50% kombination af jury- og tele-afstemning. Ved stemmelighed mellem to artister vil tele-afstemningen være afgørende.

Værter er Dmitry Tankovich & Alexander Pedan.

Showet starter kl. 18:00 og kan følges online på eurovision.tv her...
Showet slutter ca. 21:20, der vil være en pause ca. 19:30-20:35.

Startfeltet i aftenens finale ser således ud:
1. Brunettes Shoot Blondes – Every Monday
2. Nuangels – Higher
3. The Hardkiss – Helpless
4. Jamala – 1944
5. SunSay – Love Manifest
6. Pur:Pur – We Do Change

To tidligere Eurovision-deltagere, Ruslana (ESC vinder i 2004) og Andrei Danilko (Verka Serduchka, nummer to i ESC 2007), har været med i processen omkring udvælgelsen af de tyve bidrag, og de vil også være en del af juryen.


Ukraine i Eurovision Song Contest
Ukraine er et af de allermest succesfulde deltagerlande i Eurovision Song Contest. Man har deltaget 12 gange siden debuten i 2003; alle 12 gange har Ukraine kvalificeret sig til finalen og man har opnået hele ti placeringer i top-ti. Heraf er Ruslana's sejr i 2004 med 'Wild Dances' naturligvis toppen, men derudover er det blevet til to andenpladser og en tredjeplads.

Senest blev det til en sjetteplads i København i 2014 for Mariya Yaremchuk og sangen 'Tick-tock'.

Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.

Links: Ukraine

Opdateret d. 21.2.2016