ESC 2016 - Nyheder
Cypern 2016
Cypern leverer gedigen rock til Eurovision
Cypern: Minus One frigiver 'Alter Ego'
Dato: 22. februar 2016
Kilde: eurovision.tv


Alter Ego, Cypern 2016
I et samarbejde med den svenske sangskriver Thomas G:son, der har skrevet en lang række hits til Eurovision Song Contest, har den cypriotiske gruppe Minus One i år leveret et stykke gedigen rock. Den officielle video til nummeret 'Alter Ego' blev præsenteret for første gang mandag aften.

Alter Ego er skrevet af den svenske grandprix-veteran Thomas G:som i samarbejde med Minus One. Thomas G:son har deltaget i Eurovision med en lang række sange, heriblandt Looren's vinder-bidrag Euphoria fra 2012.

Videoen er instrueret af Emilios Avraam.

Gruppen Minus One er vældig populære på Cypern; de har i seks år leveret en række lokale hits, og allerede i år var de tæt på at blive valgt til Eurovision 2015, da de blev nummer to i det lokale grandprix Eurochallenge 2015 med sangen Shine.

Cypern i Eurovision Song Contest
Cypern debuterede i Eurovision Song Contest i 1981 med en sjetteplads til gruppen Island og sangen 'Monica'. Siden er det blevet til i alt 32 forsøg på Eurovision-scenen med tre femtepladser som bedste resultat. Den seneste top-placering kom i 2004, hvor Lisa Andreas netop fik en femteplads med 'Stronger Every Minute'.

Senest blev det til en 22. plads i finalen i Wien til John Karagiannis og nummeret 'One thing I should have done'.

Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016. Cypern er ved lodtrækning placeret i anden halvdel af semifinale I.

Links: Cypern

Opdateret d. 23.2.2016