ESC 2016 - Nyheder
|
|
"Eurovision: You decide" Seks bidrag dyster I aften: Hvem synger for Storbritanien?
Dato: 26. februar 2016
Kilde: eurovision.tv
Eurovision: You decide
|
I januar annoncerede BBC, at man for første gang siden 2010 vil afholde en national finale for at finde ud af, hvem der skal repræsentere det forenede kongerige i dette års udgave af Eurovision Song Contest. Finalen afvikles i aften under titlen "Eurovision: You decide".
Seks bidrag er med i kampen om at repræsentere Storbritanien i dette års udgave af Eurovision Song Contest i Stockholm i maj. finalen sendes fra O2 Forum Kentish Town i London med Mel Giedroyc som vært, og vinderen findes ved en ren seer-afstemning via sms og internet.
Følgende seks bidrag deltager i den britiske finale:
1. You're Not Alone - Joe and Jake
2. Shine A Little Light - Bianca
3. When You Go - Dulcima
4. A Better Man - Matthew James
5. Until Tomorrow - Darline
6. Miracle - Karl William Lund
Du kan høre de seks bidrag ved at klikke på titlerne herover.
Sels om det brittiske grandprix afgøres ved ren seer-afstemning, vil publikum og seerne blive ledt på vej med kommentarer fra en fagjury, der dog ikke stemmer.
• Carrie Grant: Vokal coach og tv-vært. Hun var medlem af gruppen Sweet Dream der repræsenterede Storbritanien i 1983 med sangen 'I'm Never Giving Up'.
• Katrina Leskanich: Forsanger i gruppen Katrina & The Waves der vandt Eurovision i 1997 for Storbritanien med sangen 'Love Shine A Light'.
• Jay Revell: Instruktør, skuespiller og danser. Var koreograf bag musikvideo og sceneoptræden til Storbritaniens bidrag i 2015 'Still In Love With You'.
Der vil under aftenens show være gæsteoptræden af Måns Zelmerlöw og Katrina Leskanich.
Der vil endvidere blive en speciel hyldest til nyligt afdøde Sir Terry Wogan, der leverede Eurovision kommentarer for BBC i radio og tv mellem 1971 og 2008, og var medvært i Eurovision Song Contest i 1998 i Birmingham.
Storbritanien i Eurovision Song Contest
Storbritanien debuterede i 1957, samme år som Danmark, og har i alt deltaget 59 gange. I alt er det blevet til fem øfrstepladser og femten andenpladser, og ikke færre end 27 gange er Storbritanien endt i top fem. Den seneste sejr er dog tilbage til 1997 (Katrina & The Waves) og kun to gange i det nye årtusinde er det lykkedes at hive en top ti placering i land.
Senest blev det til en lidet flaterende 24. plads i finalen for Electro Velvet og nummeret 'Still In Love With You'.
Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.
Mel Giedroyc styrer løjerne på BBC4 i aften fra kl. 20:30
Links:
Storbritanien
Opdateret d. 26.2.2016