ESC 2016 - Nyheder
Mushu
Seks sange dyster om Ungarns billet til Stockholm
I aften: Årets store finale i 'A Dal 2016'
Dato: 27. februar 2016
Kilde: eurovision.tv


Mushu
Den ungarske tv-station MTVA holder fast i konceptet fra de foregående fire års nationale finale med tv-konceptet 'A Dal' (En Sang), hvor ikke mindre end 30 sange over en periode på hele seks uger har kæmpet om billetten til Stockholm. Efter tre indledende runder og to semifinaler er vi nået til vejs ende med aftenens finale.

De 30 bidrag, der blev udvalgt blandt 372 indsendte sange, blev efter tre indledende runder reduceret til 18 sange, der deltog i de to semifinaler. Og nu er vi altså nede på seks sange, der dyster om retten til at repræsentere Ungarn i Eurovision Song COntest 2016.

De seks shows er alle blevet sendt live fra MTV Studios i Budapest med Csilla Tatár og Levente Harsányi som gennemgående værter.

Showet starter kl. 19:40, og du kan følge med på eurovision.tv her...

Aftenens vinder findes efter to afstemningsrunder. Først vil fag-juryen bestående af Pierrot, Zséda, Károly Frenreisz og Miklós Both kommentere og bedømme de seks finalister, hvorefter fire sange går videre til superfinalen. Herefter er det alene op til tv-seerne at finde aftenens vinder.

I aftenens show præsenteres vi for de seks bidrag. Følgende seks sange deltager i aften:

• André Vásáry – Why
• Freddie – Pioneer
• Olivér Berkes & Andi Tóth – Seven Seas
• Parno Graszt – Már nem szédülök
• Gergo Oláh - Gyoz a jó
• Kállay Saunders Band - Who We Are
• Mushu - Uncle Tom
• Petruska - Trouble in My Mind

I finalefeltet finder vi en enkelt genganger fra tidligere, nemlig András Kállay-Saunders fra Kállay Saunders Band. András repræsenterede Ungarn i København i ESC 2014, hvor han opnåede en femteplads med sangen 'Running',

Læs også: Finalefeltet klar til 'A Dal 2016'

Ungarn i Eurovision Song Contest
Ungarn debuterede i Eurovision Song Contest i 1994 med Friderika og sangen 'Kinek Mondjam El Vetkeimet', der opnåede en fjerdeoplads, hvilket er Ungarns hidtil bedste placering. Senest blev det til en tyvendeplads i finalen i Wien til Boggie og sangen 'Wars for Nothing'.

Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.


Csilla Tatár og Levente Harsányi er værter for A Dal 2016

Links: Ungarn

Opdateret d. 27.2.2016