ESC 2016 - Nyheder
Sandhja
Uuden Musiikin Kilpailu: Hvem skal synge for Finland?
Sandhja vandt Finlands billet til ESC
Dato: 28. februar 2016
Kilde: eurovision.tv


Sandhja
Det finske Grand Prix, der ligesom de foregående år gik under betegnelsen UMK - Uuden Musiikin Kilpailu (Konkurrence Ny Musik) - blev igen i 2016 afholdt i form af tre delfinaler samt en stor galafinale. Lørdag var vi nået til vejs ende da den store finale rullede over de finske tv-skærme.

Efter afstemningen i juryen var faldet på plads, lå Sandhja på en forholdsvis sikker førsteplads, mens favoritten Cristal Snow lidt overraskende måtte nøjes med en femteplads. Top-fem stillingen efter jurystemmerne så således ud:

1. Sandhja - 98 points
2. Mikael Saari - 72 points
3. Saara Aalto - 67 points
4. Barbe-Q-Barbies - 46 points
5. Cristal Snow - 41 points

Men da Sandhja kun blev nummer nummer tre hos seerne, blev der alligevel spænding om resultatet. Saara Altoo vandt seerafstemningen med 87 points, mens der var 79 points til Mikael Saari og 62 points til Sandhja. Dette var dog lige nøjagtig nok til at Sandhja kunne forsvare sin føring:

1. Sandhja - 160 points
2. Saara Aalto - 154 points
3. Mikael Saari - 151 points
4. Barbe-Q-Barbies - 85 points
5. Annica Milán & Kimmo Blom - 81 points


Optakt
UMK 2016 sendes live fra YLE TV Studios i Helsinfors. Årets gennmgående værtspar i UMK 2016 er Krista Siegfrids og Roope Salminen. Krista repræsenterede Finland i Malmö i Eurovision 2013 med den populære 'Marry Me'. Og Roope Salminen, der er en populær skuespiller og sanger, var også vært ved UMK 2015.

Showet starter kl. 20:00, og du kan følge med på eurovision.tv her...

Der har i alt deltaget 18 sange i UMK 2016, og efter tre semifinaler er vi nu nået til finalen. Vinderen findes efter en kombineret 50/50% seer- og jury-afstemning.

Her er aftenens ni finale-bidrag - klik for at se video: • Cristal Snow – Love Is Blind
• Stella Christine – Ain’t Got Time for Boys
• Annica Milán & Kimmo Blom – Good Enough
• Eini – Draamaa
• Barbe-Q-Barbies – Let Me Out
• Tuuli Okkonen – Don’t Wake Me Up
• Sandhja – Sing It Away
• Saara Aalto – No Fear
• Mikael Saari – On It Goes


Finland i Eurovision Song Contest
Finland debuterede i Eurovision Song Contest i 1961 og har i alt været med 49 gange. Det er blevet til en enkelt sejr i verdens største musikkonkurrence, nemlig i 2006 i Athen hvor legendariske Lordi gav resten af startfeltet baghjul med sangen 'Hard Rock Hallelujah'.

Sidste år blev UMK vundet af gruppen Pertti Kurikan Nimipäivät med sangen 'Aina mun pitää'. De klarede sig dog ikke videre godt i Wien, hvor sangen ikke kom med i finalen efter en skuffende 16. plads i den første semifinale.

Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.

Links: Finland

Opdateret d. 28.2.2016