Afstemningen udviklede sig til en tvekamp mellem Justs og Catalepsia, men i sidste ende blev det altså 21-årige Justs (Justs Sirmais) der vandt Supernova 2016 med sangen Heartbeat. Sangen er skrevet af Aminata, der jo vandt Supernova 2015 og repræsenterede Letland sidste år i Wien.
1. Justs - Heartbeat
Optakt Supernova sendes live fra LTV Studios i Riga, med Ketija enberga & Toms Grevin som de gennemgående værter. Fra hvert af de to indledende heat gik fire sange videre til semifinalen, og fra semifinalen gik fire sange videre til finalen. I aftenens finale bliver vinderen kåret alene af tv-seerne via sms og internet-afstemning. Vinderen skal efterfølge Aminata og vil rejse til Stockholm i maj måned for at repræsentere Letland i Eurovision Song Contest 2016.
Vinderen af Supernova skal efterfølge Aminata, der opnåede en overraskende 6. plads i finalen i Wien. Og Aminata er med igen i år, denne gang som sangskriver på bidrag 'Heartbeat' med Justs, der fortsat er med i konkurrencen. Aftenens startfelt ser således ud:
1. Catalepsia - Damnation I aftenens show vil der være gæsteoptræden af to af Letlands tidligere Eurovision-deltagere, nemlig Intars Busulis (2009) og Aminata (2015). Endvidere vil der være optræden af Bandmaster.
Letland i Eurovision Song Contest I Wien i maj måned lykkedes det for Aminata at kvalificere Letland til finalen, hvilket er første gang det er sket siden 2008. Og ydermere blev sangen 'Love Injected' placeret på en flot og højst overraskende sjetteplads, hvilket er Letlands bedste resultat siden 2005. Letlands allerbedste resultat er som bekendt fra 2002, hvor Marie N og sangen 'I Wanna' vandt hele konkurrencen i Tallinn. Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.
Links: Letland Opdateret d. 28.2.2016 |