Han skal repræsentere Israel i Stockholm i maj Israel: Hovi Star blev 'Den næste stjerne'
Dato: 3. marts 2016
Kilde: eurovision.tv
Hovi Star blev 'Den næste stjerne'
Efter den store succes sidste år, hvor Nadav Guedj fik en niendeplads i finalen i Wien med sangen Golden Boy, har israelsk tv IBA holdt fast i konceptet med at lade vinderen af talent-showet 'Den næste stjerne' om at forsvare landets ære i Stockholm. Torsdag kæmpede de fire finalister således om at blive 'Den næste stjerne' i Eurovision.
Og det endte med at blive Hovi Star, der vandt talent-showet 'Den næste stjerne' i Israel og dermed vil han repræsentere Israel i Stockholm med sangen 'Made Of Stars'.
De fire finalister mødtes i direkte dueller to og to med følgende resultater:
Duel 1:
• Ella Daniel – Happy (68%)
• Hovi Star - Stay with me (79%)
Duel 2:
• Gil Hadash - Show must go on (49%)
• Nofar Salman - Mangina (76%)
Det betød at Hovi Star og Nofar Salman skulle mødes i finalen med de to forskellige versioner af sangen 'Made of Stars'. Dommeren gav dog et wildcard til Ella Daniel, så der var tre sange i finalen. Lige lidt hjalp det dog, for Hovi star blev en omend meget kneben vinder af finalerunden:
• Hovi Star – Made of stars (69%)
• Nofar Salman – Made of stars (68%)
• Ella Daniel – Somebody out there (58%)
Optakt
Finalen sendes kl. 20:00 fra IBA TV Studios i Neve Ilan, Jerusalem, med Asi Azar & Rotem Sela som værter. Talentshowet startede allerede op i maj måned sidste år med en lang række auditions, og nu er man efter i alt 24 tv-shows, ved at være ved vejs ende.
Der var semifinaler i den foregående weekend med deltagelse af seks artister, og de fire der slap gennem nåleøjet til finaler er:
• Ela Daniel - Somebody Out There (David Maman and Philip Halloun)
• Gil Hadash - Follow The Sun (Stav Beger and Tom Gefen)
• Hovi Star - Made Of Stars (Doron Medalie)
• Nofar Salman - Made Of Stars (Doron Medalie)
Det forventes at de fire finalister vil indgå i to dueller, hvorfra de to vindere går videre til super-finalen. Alle afgørelser sker alene ved afstemning via sms og en special app.
Israel i Eurovision Song Contest
Israel debuterede i 1973 og har i alt været med 38 gange. Det er blevet til tre sejre, nemlig i 1978 og 1979 med A-ba Ni-bi og Hallelujah samt i 1998 med Dana International og nummeret ´Diva´. I alt er det blevet til 19 top-ti placeringer, senest i 2015 i Wien, hvor sidste års vinder af ´Den næste stjerne´ Nadev Guedj blev nummer ni med ´Golden Boy´.
Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.