Hvem skal repræsentere Rumænien i Stockholm? Seks finalister klar til Selectia Nationala
Dato: 4. marts 2016
Kilde: eurovision.tv
Juryen i aktion i Selectia Nationala
Vi er ved at være ved vejs ende for de nationale finaler rundt om i Europa, og i aften sparkede også Rumænien sin proces i gang med semifinale i 'Selectia Nationala'. Tolv sange var med i kampen om at repræsentere Rumænien i Eurovision Song Contest 2016, seks af disse kvalificerede sig til finalen søndag.
Efter at de 12 bidrag var opført gav fag-juryen deres stemmer, og det endte med at give fire bidrag adgang til søndagens finale, nemlig:
• Ovidiu Anton – Moment Of Silence - 54 points
• Dream Walkers – Let It Shine - 47 points
• Florena – Behind The Shadows - 44 points
• M I H A I – Paradisio - 33 points
Forhåndsfavoritten M I H A I kneb sig lige med på en fjerdeplads, kun ét point flere end nummer fem i afstemningen, Doru Todorut feat. Irina Baiant. Til Mihai's undskyldning skal siges at hans stemme pga sygdom ikke var helt på toppen.
Herefter var det op til tv-seerne at vælge de sidste to finalister blandt de resterende otte bidrag. Og det betød plads i finalen til:
• Vanotek feat. The Code & Georgian – I’m Coming Home
• Doru Todorut feat. Irina Baiant – The Voice
Der er som sagt finale på søndag. I finalen findes vinderen uden jury-stemmer, altså alene ud fra tv-seernes sms-stemmer. De seks finalister er altså:
• Ovidiu Anton – Moment Of Silence
• Dream Walkers – Let It Shine
• Florena – Behind The Shadows
• M I H A I – Paradisio
• Vanotek feat. The Code & Georgian – I’m Coming Home
• Doru Todorut feat. Irina Baiant – The Voice
Optakt
Selectia Nationala afholdes i Sala Sporturilor Lascar Pana i Baia Mare med Cornel Ilie og Ioana Voicu som værter. Jo (Ioana Anuta) er greenroom vært; Jo repræsenterede Rumænien i Junior Eurovision i 2009 og deltog også i Selectia Nationala i 2012.
En fagjury vil udvælge fire finalister og tv-seerne vil vælge yderligere to finalister, så finalefeltet består af seks bidrag. Finalen afvikles søndag.
De tolv semifinalister er udvalgt blandt 94 indsendte bidrag
01. Doru Todorut feat. Irina Baiant – The Voice
02. Andra Olteanu – Nai Nai
03. Dream Walkers – Let It Shine
04. Irina Popa – Lasa-ma, eu te las / Letting Go
05. Jukebox – Come On Everybody
06. Mihai Bajinaru – Never Too Late
07. Vanotek feat. The Code & Georgian – I’m Coming Home
08. M I H A I – Paradisio
09. Florena – Behind The Shadows
10. Gasca de Acasa – Tu esti povestea
11. Ovidiu Anton – Moment Of Silence
12. Xandra – Superhuman
M I H A I (Mihai Traistariu) repræsenterede Rumænien i ESC 2006 med sangen 'Tornero', der blev en fornem nummer fire i Athen.
Aftenens jury består af Alexandra Cepraga, Horia Moculescu, Randi, Zoli Toth (medlem af Sistem, Rumænien 2005), og Cezar Ouatu (Rumænien 2013).
Rumænien i Eurovision Song Contest
Rumænien debuterede i ESC i 1994 og har deltaget i alt 17 gange. Rumænien har endnu ikke misset finalen en eneste gng. De bedste resultater hidtil har været to tredjepladser i henholdsvis 2005 (Luminita Anghel & Sistem - Let Me Try) og 2010 (Paula Seling & Ovi - Playing With Fire).
Senest i Wien blev det til en 15. plads i finalen for Voltaj og sangen 'De la capat'.
Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.