ESC 2016 - Nyheder
|
|
Litauens marathon-show fortsætter i Vilnius Semifinale: Erica tager føringen i Litauen
Dato: 6. marts 2016
Kilde: eurovision.tv
Erica Jennings
|
Andrius Rožickas og Geruta Griniute var værter da Litauen lørdag sendte det niende og næstsidste af i alt ti tv-shows i Eurovizija 2016. 28 artister skal i løbet af hele ti lørdage forsøge at overbevise de litauiske tv-seere om, at de er de rigtige til at repræsentere Litauen i Eurovision Song Contest i Stockholm i maj måned.
Spændingen er helt i top i det Litauiske marathon-show Eurovizija 2016. Seks sange er nu nået frem til finalen, der afvikles næste lørdag, og intet er tilsyneladende afgjort. Kun kan vi sige at det formentlig skal afgøres mellem fire artister, Donny Montell, Erica Jennings, Ruta Šciogolevaite og Aiste Pilvelyte.
Erica Jennings, der repræsenterede Litauen i 2001 i København som en del af gruppen Skamp, har længe haltet bagefter de øvrige tre top-finalister, men i lørdagens semifinale var det pludselig hende der strålede. Og vel at mærke vandt hun både jury- og seer-afstemningen. Bemærk at juryen og tv-seerne var fuldstændig enige hele vejen ned.
1. Erica Jennings (12+12) 24 points
2. Donny Montell (10+10) 20 points
3. Ruta Sciogolevaite (8+8) 16 points
4. Aisté Pilvelyté (7+7) 14 points
5. Ieva Zasimauskaite (6+6) 12 points
6. Ruslanas Kirilkinas (5+5) 10 points
--------------------
7. Catrinah (4+4) 8 points
8. Valdas Lacko (3+3) 6 points
Spændingen er således helt intakt inden vi på lørdag får udlæst spændingen. Kan Erica holde føringen fra semifinalen eller vil en af de tre andre i førefeltet snyde hende?
Optakt
Vi er nået til den niende og næstsidste del af Litauens marathon-række af tv-shows: semifinalen. Det er sidste step inden finalen på næste lørdag, hvor vi skal finde Litauens repræsentant i verdens største sang konkurrence. Showet sendes fra LRT TV Studios i Vilnius.
De oprindelige 28 artister er nu barberet ned til otte. Det giver dette program for aftenens show:
• Donny Montell – I’ve been waiting for this night
• Aiste Pilvelyte – You bet
• Erica Jennings – Leading me home
• Ruta Šciogolevaite – United
• Ieva Zasimauskaite – Life (Not that beautiful)
• Ruslanas Kirilkinas – In my world
• Catrinah – Be free
• Valdas Lacko – Stay tonight
To bidrag elimineres efter aftenens show, således at seks sange deltager i finalen næste lørdag.
Litauen i Eurovision Song Contest
Litauen debuterede i 1994 uden den store succes; der var 0 points og en 25. plads til Ovidijus Vysniauskas og sangen 'Lopisine Mylimaj'. Ialt har Litauen deltaget 16 gange med en 6. plads i 2006 som bedste resultat (LT United med 'We Are The Winners').
Senest blev det til en 18. plads i finalen i Wien for Monika Linkyte & Vaidas Baumila med 'This Time'.
Den nationale jury i Eurovizija 2016: Darius Uzkuraitis, Nomeda Kazlaus, Ramunas Zilnys og Vaidas Baumila
Links:
Litauen
Opdateret d. 6.3.2016