Da den tidligere Eurovision-deltager Mihai Traistariu engang i efteråret annoncerede, at han var interesseret i at repræsentere Rumænien igen, blev der en vældig hype omkring ham og hans bidrag 'Paradisio'. Men energien holdt ikke i mål og i stedet bliver det nu Ovidiu Anton og sangen 'Moment Of Silence' der bliver Rumæniens bud på en Eurovision-vinder. M I H A I, som han kelder sig, måtte endda lide den tort at ende helt nede på en femteplads blandt de seks finale-deltagere i afstemningen, der alene blev afgjort af de rumænske tv-seere.
Optakt Selectia Nationala afholdes i Sala Sporturilor Lascar Pana i Baia Mare med Cornel Ilie og Ioana Voicu som værter. Jo (Ioana Anuta) er greenroom vært; Jo repræsenterede Rumænien i Junior Eurovision i 2009 og deltog også i Selectia Nationala i 2012. Oprindelig modtog TVR 94 bidrag, og ud af disse blev tolv sange udvalgt til semifinalen, der blev afholdt i fredags. Seks af disse er nu klar til aftenens finale, fire valgt af en fagjury, to valgt at tv-seerne ved en sms-afstemning. I aften bliver vinderen valgt af tv-seerne alene.
De seks finalister der gik videre fra fredagens semifinale er i startrækkefølge:
• Florena – Behind The Shadows Aftenens jury, der alene har rådgivende opgaver, består af Alexandra Cepraga, Horia Moculescu, Randi, Zoli Toth (medlem af Sistem, Rumænien 2005), og Cezar Ouatu (Rumænien 2013).
Rumænien i Eurovision Song Contest Senest i Wien blev det til en 15. plads i finalen for Voltaj og sangen 'De la capat'. Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.
Links: Rumænien Opdateret d. 7.3.2016 |