ESC 2016 - Nyheder
Nina Kraljic
Kroatien vender tilbage med Voice-vinder
Nina Kraljic forsvarer Kroatiens farver
Dato: 9. marts 2016
Kilde: eurovision.tv


Nina Kraljic
Efter to års fravær vender Kroatien tilbage til Eurovision-familien, når Stockholm i maj måned står som værtsby. Den kroatiske tv-station HRT har valgt internt, og ikke helt overraskende er valget faldet på den 24-årige Nina Kraljic, der fornylig vandt den første udgave af 'Voice of Croatia'.

Det kroatiske bidrag har fået titlen 'Lighthouse' og er skrevet af det østrigske sangskriverpar Andreas Grass & Nikola Paryla, bedre kendt som Popmaché. Nummeret vil blive inkluderet på Nina's første album.

Nina Kraljic udtaler til eurovision.tv at hun en begejstret for bidraget fordi det er en kombination af hvad hun elsker: relativt moderne toner kombineret med ethno. "Det har vært en stor ære at arbejde sammen med et så talentfuldt og dygtigt team. Sangen har en brilliant besked om håb."

Videoen til årets kroatiske bidrag blev frigivet i dag den 9. marts.


Optakt
Et af de mest lovende talenter på den kroatiske musik scene vil repræsentere Kroatien i 2016 udgaven af Eurovision Song Contest; Nina Kraljic, der netop har vundet talentshowet 'The Voice' - Najljepši glas Hrvatske - på hjemmebane, vil nu gøre forsøget med at erobre det europæiske tv-publikum.

Sangen som Nina tager med til Stockholm vil få premiere den 9. marts. Det er et af numrene fra hendes debut album, som der bliver lagt sidste hånd på i disse dage. Men hvilken sang er endnu en hemmelighed. "Men det vil helt sikkert blive en sang i min stil, med et moderne twist," fortæller Nina til eurovision.tv.

Her kan du se en af hendes bidrag i The Voice.

Kroatien i Eurovision Song Contest
Kroatien debuterede i konkurrencen i 1993 og har i alt deltaget 21 gange med to fjerdepladser som de bedste resultater. I de seneste 15 år har det været småt med top-placeringerne, hvilket nok også var en af grundene til at man trak stikket i 2014.

Senest i Malmö i 2013 blev det til en 13. plads i semifinalen til gruppen Klapa s Mora og nummeret 'Mižerja'.

Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016. Kroatien starter i den første semifinale.

Links: Kroatien

Opdateret d. 9.3.2016