De sidste bidrag er faldet på plads i løbet af den forgange uge. Således fik vi for allerførste gang det bulgarske bidrag at høre, nemlig Poli Genova med sangen 'If Love Was A Crime'. Sangen er med engelsk tekst men med enkelte linier på bulgarsk. Poli har jo tidligere deltaget i Eurovision, nemlig i 2011 med sangen 'Na Inat', der blev nummer 12 i semifinalen.
Italienske Francesca Michielin, der blev nummer to i Sanremo Festivalen, men fik overdraget pladsen i Eurovision da vinderne ikke ville være med, har besluttet at holde fast i sit Sanremo-bidrag 'Nessun grado di separazione'. Den har dog i Eurovision-udgaven fået tilføjet en vers på engelsk, ligesom den har fået en engelske titel: 'No Degree Of Separation'.
Der er også blevet lanceret en ny udgave af det sanmarinske bidrag, 'I Didn't Know' med den tyrkiske artist Serhat. I den nye udgave får vi en disko-version af I Didn't Know; spændende om det bidrag giver bedre genklang hos Aurovision-fans end det oprindelige bidrag.
Stockholms borgmester, Karin Wanngård, har startet den officielle nedtælling til Eurovision Song Contest 2016 i Stockholm. Det skete onsdag, hvor den store skulptur med symbolet for dette års udgave af Eurovision Song COntest blev afsløret på Norrmalmstorg i Stockholm. Skulpturen tæller ned til kl. 21:00 den 14. maj, hvor den store finale starter i Globen Arena i Stockholm.
Links: Malta Opdateret d. 25.3.2016 |