ESC 2017 - Nyheder
FiK54
RTSH annoncerer ændringer til nationale finale
Albanien: 24 artister og sange klar til FiK
Dato: 5. november 2016
Kilde: wiwibloggs.com


Festivali i Këngës 54
Det albanske tv-selskab RTSH har sat navn på 24 artister og sange, der skal kæmpe om retten til at repræsentere Albanien i Eurovision Song Contest 2017. Samtidig har man annonceret en række ændringer, der skal gøre den nationale finale med folkelig i Albanien.

Siden Albaniens debut i verdens største sangkonkurrence i 2004 har den lille Balkan-stat fundet sin repræsentant via 'Festivali i Këngës'. Det bliver der ikke lavet om på i år, hvor festivalen afholdet i Tirana for 55. gang. Men konceptet er skåret lidt til, så festivalen kan blive lidt mere folkelig.

Således er antallet af bidrag skåret ned fra 30 til 24 sange, og der deltager kun 14 sange i finalen mod 22 sidste år. Og samtidig har man annonceret at vinderen for første gang ikke vil blive fundet alene efter en afgørelse i en fagjury, men at man vil indføre yderligere to juryer, bestående af henholdsvis 'almindelige mennesker' og medie-folk.

Der afholdes to semifinaler; fag-juryen vil udpege otte finalister, mens både den 'folkelige' jury og medie-juryen vil udpege tre finalister. I finalen vil vinderen blive fundet efter 60/40 fordeling mellem fagjuryen og den folkelige jury.

RTSH har sat navn på de 24 bidrag i de to semifinaler:

01. Albulena Jashari – “Fjalët ia lë zemrës”
02. Classic Boys – “Dashuria për jetën”
03. Dilan Reka – “Mos harro”
04. Edea Demaliaj – “Besoj në ëndrra”
05. Edona Vatoci – “Mirëmëngjës”
06. Elson Braha – “Edhe një herë”
07. Erlind Zeraliu – “Dhimbja e gëzimit”
08. Fabiola Agalliu & Agnesa Çavolli – “Shkon e vjen”
09. Festina Mejzini – “Atje lart”
10. Flaka Krelani – “S’dua t’flas”
11. Franc Koruni – “Macka”
12. Genc Salihu – “Këtu”
13. Linda “Lindita” Halimi – “World”
14. Linda Rukaj – “Vija e lumit”
15. Lorela – “Me ty”
16. LYNX – “Sot”
17. Luka & Serxhio Hajdini – “Koha plaket”
18. Neki Emra – “Dashuri dhe urrejtje”
19. Orges Toçe – “Shi diamantësh”
20. Rezarta Smaja – “Pse prite gjatë”
21. Tiri – “Më zgjo”
22. Yll Limani – “Shiu”
23. XUXI- “Metropol”
24. Xhesika Polo – “Eva jam unë”

På listen findes et par gengangere fra sidste års konkurrence, nemlig Dilan Reka og Flaka Krelani. Og der er også gensyn med artister fra tidligere år, nemlig Orges Toce (2011), Linda “Lindita” Halimi (2014), rock bandet Lynx (2013, 2014) og Rezarta Smaja (2013, 2014, 2015).

Der er endnu ikke offentliggjort endelige datoer for Festivali i Këngës 55, men den 25. 26 og 27. december vil være gode bud.

Den 62. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i International Exhibition Centre i Kyiv med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.

Albanien i Eurovision Song Contest
Albanien har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden debuten i 2004. Deres bedste resultat opnåede de i 2012, hvor Rona Nishliu fik en flot femteplads med bidraget 'Suus'.

Senest i 2016 klarede Eneda Tarifa og sangen 'Fairytale' ikke at komme i finalen, da hun blev nummer 16 i den ene semifinale.

Links: Albanien

Opdateret d. 5.11.2016