ESC 2017 - Nyheder
|
|
Fem tidligere Eurovision deltagere i Eesti Laul 2017 Estland: Tyve bidrag klar til semifinalerne
Dato: 12. november 2016
Kilde: eurovision.tv
Jüri Pootsmann
|
Det estiske tv-selskab ETV/ERR har sat navn på de tyve bidrag, der skal deltage i Esti Laul 2017. Blandt de udvalgte artister findes en række solister, der tidligere har repræsenteret Estland i Eurovision Song Contest.
Ud af 242 indsendte bidrag har ETV/ERR nu udvalgt de tyve, der udgør startfeltet i de to semifinaler i Eesti Laul 2017, der bliver sendt den 11. og 18. februar. Fem sange fra hver semifinale går videre til finalen, der afholdes den 4. marts i Saku Suurhallis.
De to semifinaler vil ikke blive sendt live; de tyve bidrag vil være optaget på forhånd, hvilket vil foregå den 4.-7. februar. Finalen vil blive sendt live fra Tallinn.
De tyve bidrag er:
01. Lenna Kuurmaa – “Slingshot”
02. Rasmus Rändvee – “This Love”
03. Angeelia – “We Ride With Our Flow”
04. Elina Born – “In or Out”
05. Leemet Onno – “Hurricane”
06. Laura Prits – “Hey Kiddo”
07. Daniel Levi – “All I Need”
08. Antsud – “Vihm”
09. Ariadne – “Feel Me Now”
10. Koit Toome ja Laura – “Verona”
11. Kerli – “Spirit Animal”
12. Uku Suviste – “Supernatural”
13. Janno Reim & Kosmos – “Valan pisaraid”
14. Close To Infinity feat. Ian Karell – “Sounds Like Home”
15. Liis Lemsalu – “Keep Running”
16. Alvistar Funk Association – “Make Love, Not War”
17. Almost Natural – “Electric”
18. Carl-Philip – “Everything But You”
19. Karl-Kristjan & Whogaux feat. Maian – “Have You Now”
20. Ivo Linna – “Suur loterii”
Hele fem tidligere Eurovision deltagere er på listen. Ivo Linna deltog i 1996, Koit Toome i 1998, Lenna Kuurmaa i 2005 for Schweiz med gruppen Vanilla Ninja, Laura i 2005 for Estland med gruppen Suntribe og Elina Born i 2015 sammen med Stig Rästa.
Derudover er det flere andre kendte artister; Kerli er en af Estlands mest kendte popsangerinder, mens Daniel Levi og Rasmus Rändvee er gengangere fra tidligere udgaver af Eesti Laul.
Den 62. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i International Exhibition Centre i Kyiv med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.
Estland i Eurovision Song Contest
Estland har deltaget i Eurovision Song Contest 22 gange siden debuten i 1994. Det bedste resultat opnåede Estland i 2001 i København, hvor de vandt konkurrencen med Tanel Padar/Dave Benton/2XL og sangen ‘Everybody‘.
Senest i Stockholm lykkedes det ikke for Jüri Pootsmann at kvalificere sig til finalen med sangen 'Play', der fik en skuffende 18. og sidsteplads i den første semifinale.
Links:
Estland
Opdateret d. 12.11.2016