ESC 2017 - Nyheder
Depi Evratesil
Depi Evratesil klar til finale den 24. december
Armenien: Martha eller Artsvik til Kyiv
Dato: 18. december 2016
Kilde: esctoday.com


Depi Evratesil
De startede 120 tilbage i starten af oktober måned, og nu efter et spændende udskilningsløb er de bare to tilbage i kampen om at repræsentere Armenien i Eurovision Song Contest 2017. Martha og Artsvik skal juleaften udkæmpe den endelige dyst om billetten til Kyiv.

AMRTV startede processen med at finde Armenien artist helt tilbage i juli, hvor man bad interesserede artister melde sig. Det sker via et show med titlen 'Depi Evratesil' (Til Eurovision) med Gohar Gasparyan som gennemgående vært, og hele 120 armenske artister fra Armenien og store dele af resten af verden, blev indbudt til audition.

Med hjælp fra en jury bestående af seks tidligere deltagere i Eurovision, blev feltet over ti uger skåret ned til først 24 og dernæst 12 og 6 artister.

Læs også: 12 artister klar til semifinale i Armenien

Sidste lørdag blev de seks artister decimeret yderligere til fire semifinalister, og i går skulle vi så finde de to finalister, der juleaften udkæmper den endelige dyst: Hvem skal repræsentere Armenien i Kyiv?

De fire artister i semifinalen var: • Syuzanna (mentor: Inga)
• Egine (mentor: Hayko)
• Artsvik (mentor: Essai)
• Martha (mentor: Anush)

Hver artist optrådte med to sange, hvoraf den anden skulle være et Eurovision-nummer.

De to finalister, Martha og ArtsvikI gårsdagens semifinale blev de fire semifinalister bedømt af en jury bestående af 11 internationale dommere, med svenske Christer Björkman som juryformand. Juryen havde i alt 110 points at gøre godt med (1-2-3-4 fra hvert jurymedlem).

Den internationale jurys stemmer blev derefter suppleret med yderligere 110 points fordelt efter de modtagne sms-stemmer.

Stemmerne fra hhv jury og sms fordelte sig således:

Artist Jury SMS Total Plac. Sange
Martha 21 40 61 2 Popuri // Rythm Inside
Syuzanna 30 24 54 3 This is a man’s world // Sweet People
Artsvik 35 27 62 1 Crazy // A Million Voices
Egine 24 19 43 4 Crazy in Love // Warrior

De to pladser i finalen gik således til Artsvik og Martha, der vandt henholdsvis jury- og sms-afstemningen. Martha blev sidst i jury-afstemningen men fik alligevel nok points fra sms-afstemningen til at hive en finaleplads hjem. Artsvik vandt jury-afstemningen og blev nummer to hos tv-seerne.

Den armenske repræsentant i Eurovision 2017 findes altså på næste lørdag. Herefter udestår så arbejdet med at finde den rigtige sang til vinderen

Den 62. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i International Exhibition Centre i Kyiv med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.

Links: Armenien

Opdateret d. 18.12.2016