Det britiske grandprix afvikles igen i år under titlen 'Eurovision: You Decide' hvor seks talentfulde artister fredag den 27. januar skal kæmpe om tv-seernes gunst. BBC løftede mandag sløret for de seks bidrag, der skal kæmpe om retten til at forsøge at genrejse den britiske stolthed i Eurovision Song Contest. Det skete mandag formiddag i et direkte radioprogram med Ken Bruce som vært. Fem af de seks artister har tidligere deltaget i det britiske X Factor. Og på sangskriversiden er det mest kendte navn i Eurovision kredse uden tvivl danske Emmelie De Forest, der har skrevet sangen 'Never give up on you', som Lucie Jones fremfører. Sangen er blevet til på en særlig "sangskriver-camp" i samarbejde med danske The Treatment og britiske Lawrie Martin. Til dr.dk/grandprix udtaler Emmelie: "Det er rigtig, rigtig fedt, at vores sang er blevet udvalgt. Vi var alle sammen oppe at køre, efter vi havde skrevet den, og jeg glæder mig rigtig meget til at se den blive fremført i finalen på fredag." Programmet er i år rykket fra BBC 3 til BBC 2; BBC håber dermed at kunne skrabe lidt flere seere sammen og skabe lidt større interesse for programmet. Her er de seks bidrag - du kan høre alle sangene på bbc.co.uk her...
1. Olivia Garcia - Freedom Hearts
Storbritanien i Eurovision Song Contest Senest blev det til en skuffende 24. plads til Joe and Jake med nummeret You're Not Alone. Den 62. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i International Exhibition Centre i Kyiv med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.
Links: Storbritanien Opdateret d. 27.1.2017 |