ESC 2017 - Nyheder
Aisté Pilvelyté
Aisté Pelvilyté vandt show 4 i marathon-serie
Litauen: 24 bidrag klar til næste runde
Dato: 28. januar 2017
Kilde: lrt.lt/eurovizija


Aisté Pilvelyté
I aften afviklede litauisk tv det fjerde show af 'Eurovizijos 2017', hvor 49 udvalgte artister dyster om retten til at forsvare de litauiske farver i Ukraine i maj måned. Elleve bidrag var med i aftenens show, der var optaget på forhånd, og hvor juryen allerede havde afgivet sine stemmer. Kun seks af aftenens artister sikrede sig en plads videre i Eurovizijos.

En intern jury havde på forhånd afgivet sine stemmer, og de havde Aisté Pilvelyté som favorit med sangen 'I’m like woolf'. Og da de litauiske tv-seere var enige i juryens bedømmelse var den sag jo klar.

Du kan se hele showet her...

Den samlede stilling (jury + sms) efter lørdagens show ser således ud:

01. Aisté Pilvelyté – I’m like woolf (12+12) 24 points
02. Alanas Chosnau – 7 Days (10+8) 18 points
03. Queens of Roses – Fisherman (5+10) 15 points
04. Valerija Iljinaite – You made me glow (7+6) 13 points
05. Neringa Siaudikyte – Running out of time(8+4) 12 points
06. Evaldas Vaikasas – Fire kisses (3+7) 10 points
07. Elvina Milkauskaite – Try
08. Julija Jegorova – Higher
09. Vlad Max – I’ll Never Let You Down
10. Audrius Janonis – Run

De seks bedst placerede går videre i kampen om at repræsentere Litauen i Eurovision Song Contest 2017 mens de øvrige er ude af konkurrencen.

Teksten fortsætter under videoen

Efter denne lørdags show har alle 49 deltagere i årets udgave af 'Eurovizijos 2017' været i ilden, og 24 af disse er gået videre til næste runde. I løbet af de næste fem uger vil deltager feltet blive barberet yderligere ned, indtil kun seks artister er tilbage til den store finale den 11. marts.


Optakt
Litauens marathon-show Eurovizijos havde premiere forrige lørdag, og først den 11. marts ved vi hvem der skal synge for Lithauen i Eurovision Song Contest 2017. I aften møder vi de sidste 11 af i alt 49 deltagende artister, og halvdelen af dem må pakke grejet sammen efter i aften, mens den anden halvdel vender tilbage i et senere show.

Oprindelig var der udvalgt 51 artister, men Ruslanas Kirilkinas og Soliaris har trukket sig fra konkurrencen, så det endelige deltagerantal blev 49. Efter showet i aften har alle 49 bidrag været på skærmen, og deltagerantallet til det videre forløb i show-rækken er blevet skåret ned til 24.

Showet starter kl. 20:00, og du kan følge med her...

Ieva og GabrieleShowet, der bliver præsenteret af Ieva Stasiuleviciute og Gabriele Martirosianaite, blev optaget tirsdag den 24. januar.

Efterfølgende blev de 11 bidrag bedømt af de fire dommere i juryen (Ramunas Zilnys, Darius Uzkuraitis, Justé Arlauskaité-Jazzu og Kazimierz Šiaulys); juryens stemmer kombineres i aften med stemmer fra tv-seerne (50/50).

De elleve bidrag i Show 4 er (med juryens stemmer i parantes): • Elvina Milkauskaite – Try (1 point)
• Julija Jegorova – Higher (4 points)
• Evaldas Vaikasas – Fire kisses (3 points)
• Neringa Siaudikyte – Running out of time (8 points)
• Vlad Max – I’ll Never Let You Down (0 points)
• Shiny Raia – All you (6 points)
• Alanas Chosnau – 7 Days (10 points)
• Valerija Iljinaite – You made me glow (7 points)
• Queens of Roses – Fisherman (5 points)
• Audrius Janonis – Run (2 points)
• Aisté Pilvelyté – I’m like woolf (12 points)

Det resterende program for 'Eurovizijos 2017' ser således ud: 04.02.2017 - Eurovizijos 2017 show 5
11.02.2017 - Eurovizijos 2017 show 6
18.02.2017 - Eurovizijos 2017 show 7
25.02.2017 - Eurovizijos 2017 show 8
04.03.2017 - Eurovizijos 2017 semifinale
11.03.2017 - Finale Eurovizijos 2017

Alanas Chosnau Valerija Iljinaite Queens of Roses Vlad Max Evaldas Vaikasas Elvina Milkauskaite Julija Jegorova Audrius Janonis Shiny Raia Neringa Siaudikyte

Links: Litauen

Opdateret d. 28.1.2017